Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Ovne med langsom Forbrænding - Centralopvarming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
OVNE MED LANGSOM FORBRÆNDING. CENTRALOPVARMINGEN.
mingsomraadet, idet de synes at medføre saadanne Fordele ved Besparelse i
Brændslet, at man gjennem deres Anvendelse ved den samtidig med
Opvar-mingen stedfindende Fornyelse af Luften i de opvarmede Lokaler kan opnaa
bedre sanitære Forhold i disse uden et større dagligt Kulforbrug end man
tidligere havde ved de almindelige Ovne. Fra disse afvige de imidlertid ikke
i Hovedprincipet, nemlig den direkte Overførelse af Brændslets Varme til
Lokalernes Luft, og blive derfor saavel billigere i Anlæget som ogsaa lettere
at passe og holde i Orden end de tidligere alene anvendte
Centralvarmeapparater, hvor Damp eller varmt Vand benyttes som Overføringsmiddel
for Varmen.
Centralopvarmingen. Ved Opvarming af meget store Lokaler eller hvor
et betydeligt Antal Værelser samtidigt skulle holdes varme, er det ubekvemt
at anvende Ovne, blandt andet fordi det vilde være meget besværligt at passe
dem paa rette Maade. Det Spørgsmaal ligger derfor nær, om man ikke skulde
kunne lade den nødvendige Forbrænding foregaa paa et eneste Ildsted, der
laa fjernt fra de Lokaler, der skulde opvarmes, f. Ex. i Kjælderen, saa at
Forbrændingsprodukterne gjennem Kanaler eller Rør bleve ledede fra Ildstedet
til de paagjældende Lokaler. Denne ældste og simpleste Centralopvarming
— saaledes kalder man det — er Kanalopvarmingen. Det er let at
indse, at man kan lade Forbrændingsprodukterne fra Ildstedet gaa gjennem
et System af Ler- eller Jernrør, saaledes at de afgive Størstedelen af deres
Varme til de Lokaler, der skulle opvarmes, inden de undslippe gjennem
Skorstenen.
Opfindelsen af saadanne Kanalopvarmingsapparater gaar meget langt
tilbage i Tiden. Indretninger af dette Slags bleve allerede anvendte til
Opvarming af Badene i det gamle Rom. I Titus’ Thermer i Rora har man for
ikke længe siden fundet et gammelt Maleri, der tydeligt viser, hvorledes de
forskjellige Afdelinger i Badeanstalten bleve opvarmede mere eller mindre
stærkt af Ilden, der strøg hen under de mosaikbelagte Stengulve.
Denne Opvarmingsmethode har imidlertid blandt andet den Fejl, at
Trækken, som er nødvendig til Forbrændingen, let bliver for svag. Man
foretrækker derfor at opvarme Luft i særlige Apparater, Kaloriferer, og lade
den strømme ind i de paagjældende Lokaler, til hvilke den afgiver den fra
Ovnen modtagne Varme.
Saaledes at benytte Luft som Overføringsmiddel for Varmen —
Me-thoden kaldes Luftopvarming — i Stedet for at lade Varmegiveren udstraale
sin Varme i selve Lokalet medfører flere væsentlige Fordele. Paa Grund af
Luftens store Bevægelighed og paa Grund af at Opvarmingen af Luften gjør
den lettere, vil nemlig varm Luft, der indføres i et Lokale, strax søge op
under dettes Loft, henunder hvilket den udbreder sig i et vandret Lag i hele
Lokalets Udstrækning for derpaa, efterhaanden som den fortrænges af ny
tilkommen varm Luft og efterhaanden som den afgiver sin Varme til Murene,
at synke langsomt nedad imod Gulvet, hvor den da maa finde en Udgangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
