- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
360

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Centralopvarming

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

CENTRALOPVARMINGEN.

Efter at have omtalt Luftvarme- og Dampvarmeapparaterne komme vi
nu til at opholde os lidt ved Vandvarmeapparaterne. Principet i disse
beror i Almindelighed derpaa, at man leder varmt Vand i Rør gjennem de
Rum, der skulle opvarmes. Denne Opvarmingsmethode er af meget gammel
Oprindelse og skal allerede være bleven anvendt i Roms Badeanstalter. I
den lille franske By Chaudesaignes i
Departementet Cantal opvarmes Husene ved Rørledninger
fra en Kilde, der flyder med koghedt Vand.

Fig. 115 viser, hvorledes et Varmeapparat
er indrettet. Fra den cylindriske Kjedel H gaar
Røret E, Stigerøret, lodret opad og udmunder i det
saakaldte Expansionskar, D, som danner den øverste
Del af Apparatet og staar i Forbindelse med den
fri Luft, saa at Vandet kan udvide sig frit; herved
undgaar man, at Trykket i Apparatet kommer til
at overstige det ydre Lufttryk. Fra
Expansions-karret ledes Vandet gjennem Rørene C og C* nedad
til Vandbeholderne B og B’, der ere opstillede i
de Lokaler, man vil opvarme. Herfra strømmer
Vandet tilbage gjennem Rørene A og A’, der
forneden forene sig til et eneste Rør, der udmunder i
Kjedlens Bund. Stigroret saa vel som
Expansions-karret ere ved Beklædning beskyttede mod
Varmetab, og Vandet naar derfor op til Mundingerne af
Rørene C og C’ med omtrent samme Varmegrad,
som det har faaet i Kjedlen, medens det
nedsyn-kende kolde Vand giver Plads for det. Som Følge
heraf ledes der bestandigt varmt Vand ind i
Beholderne B og B’, medens Vandet efter at have
afgivet sin Varme strømmer tilbage til Kjedlen.
Det Kredsløb, der fremkommer paa denne Maade,

vil vedblive endnu i nogen Tid efter at Ilden under Kjedlen er slukket, nemlig
indtil hele Vandmassen er bleven afkølet til den ydre Lufts Varmegrad.

Den Hastighed, hvormed Vandet cirkulerer i Apparatet, beror paa
Temperaturforskjellen; jo større denne er, desto hurtigere vil Vandet bevæge
sig; jo mere Vandet afkøles, desto hurtigere vil det nemlig synke ned for
paany at opvarmes. Kredsløbets Hastighed beror dog ogsaa paa de to
Vandsøjlers Højde og voxer med denne.

Varmvandsapparaterne have det store Fortrin, at Temperaturen i de
Lokaler, de skulle opvarme, uden stor Vanskelighed kan holdes paa en jevn
Højde og ikke let stiger til at blive ubehagelig eller skadelig for Helbredet.

Med Hensyn til den Temperatur, hvortil Vandet bør opvarmes, kan
der opstilles den Hovedregel, at jo højere Expansionskarret befinder sig over
Kjedlen, desto mere kan Vandet opvarmes uden at der indtræder Damp-

Fig. 115. Vandvarmeapparat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free