Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
elastiske Harpixer, hvortil man regner Kautschuk og Guttapercha, da disse
Stoffer i deres fysiske Beskaffenhed afvige alt for meget fra Harpixarterne i
egentlig Forstand.
For Tiden forstaar man ved Harpixer halv faste eller faste Stoffer,
som ikke opløses i Vand men tildels eller fuldstændigt i Spiritus, Æther,
Svovlkulstof, Stenkulsolie m. m. Harpixerne ere altid mere eller mindre
sammensatte Blandinger af forskjellige Stoffer, hvoraf den største Del er
organiske Syrer, de saa kaldte Harpixsyrer. De indeholde ikke Svovlstof,
men ere rige paa Kulstof, og desuden paa Brint og Ilt. Harpixsyrerne ere
temmelig svage Syrer men kunne dog uddrive Kulsyre og kulsure Salte og
danne med Alkalier opløselige Salte. Foruden disse Syrer indeholde Harpixerne
flygtige eller ætheriske Olier, Benzoesyre eller Kanelsyre. I mange Harpixer
findes ogsaa Gummi, Garvesyre, Vedstof, Stivelse m. m. i større eller
mindre Mængde.
For Tiden skjelner man mellem tre Hovedklasser: egentlige
Harpixer, Gummiharpixer og Balsamer. Gummiharpixer ere Blandinger af
Harpixer med Gummi i en intim Forbindelse; det almindelig bekjendte
Farvestof Guinmigut giver et tydeligt Begreb om, hvad man forstaar ved denne
Benævnelse. Balsamerne ere Harpixer, der ere saa rigelige blandede med
flygtige Olier, at disse holde en stor Mængde Harpix opløst, hvorved det
hele kommer til at danne en sirupstyk Masse. Hertil hører f. Ex. det
almindelige Terpentin, Kopaiva- og Kanadabalsam m. fl.
De egentlige Harpixer danne, saaledes som de forekomme i Handelen,
draabelignende eller knoldede Masser af uregelmæssig Form. Mange Sorter
Kopalharpix forekomme som afrundede, nødlignende Stykker, der minde om
vore Kiselstene og have i saa Fald været rullede i Floderne. Gummigut
forekommer ofte i Cylinderform, der er fremkommen ved, at det, medens det
endnu var flydende, er bleven opsamlet i Bambusrør. Schellak forekommer i
tynde, gjennemskinnelige Plader, hvilken Form er dannet ved, at den i smeltet
Tilstand er hældt ud paa Pisangblade. Nogle Harpixer ere glinsende som
Glas og fuldkomment gjennemskinnelige, f. Ex. Kopal, andre ere fulde af Porer,
atter andre indeholde hvidagtige Smaalegemer i en mørkere Grundmasse,
saaledes som Benzoeharpix.
Alle Arterne ere amorfe, uagtet Harpipsyrerne, der forekomme i dem,
besidde Krystallisationsevne. Harpixerne ere som oftest gule eller brunlige.
Sjeldnere ere de, saaledes som visse Arter Kopal, farveløse som Glas, hvide,
røde som Drageblodsharpix, grønagtige som Guajac. De fleste antage i Luften
en mørkere Farve, andre forandre fuldstændigt Farve, naar de gjemmes;
Dyvelsdræk er oprindeligt hvid, men bliver derpaa rød og tilsidst brun.
Nogle Harpixer ere gjennemskinnelige, andre ikke, atter andre halvt
gjennemskinnelige. Harpixerne ere sjeldent synderlig haarde; kun Kopal fra Zanzibar
og Mosambique er haardere end Stensalt. I Brudet ere de dels jevne, dels
kornede eller jordlignende, dels splintrede; de ere i Almindelighed noget
tungere end Vand; tungest ere Gummiharpixerne, lettest derimod Balsamerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
