Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Haarde Harpixer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
HAABDE HABPIXER.
Kolofonium er en gullig eller brunsort Masse med mere eller mindre
udpræget glasagtigt Udseende. Det er mere eller mindre gjennemskinneligt,
har en svag ikke ubehagelig Lugt men ingen Smag. Farven er forskjellig
efter den Varmegrad, hvorved Harpixen er bleven smeltet, men synes dog
ogsaa for en Del at bero paa Harpixens Oprindelse. Norsk og svensk
Gran-harpix har, selv om det er smeltet ved en lav Varmegrad, en mørk brun
Farve, der ved gjennemfaldende Lys synes blodrød.
Kolofonium anvendes til Bestrygning af Violinbuer og har hidtil ikke
kunnet erstattes af noget andet Stof. Det bliver derfor brugt i utrolig store
Mængder og findes af forskjellig Godhed; i den senere Tid har man ombyttet
dets oprindelige og uhensigtsmæssige Form med en, der er langt mere
bekvem. Det var allerede kjendt i den graa Oldtid og bærer sit Navn efter
den lydiske By Kolofon, i hvis Havnestad, Notion, der aarlig fragtedes mange
Fartøjer med denne efterspurgte Harpixart. Grækerne anvendte det til
Røgelse men navnlig som Tilsætning til deres Vin, hvorved ganske vist denne
formaaede at holde sig længere, men ogsaa derved fik den særegne Begsmag,
som Vinen endnu den Dag idag har over alt i Orienten, hvor man er bleven
trofast ved at holde paa de gamle Skikke. Nu benytter man hertil især de
billigere Arter af en anden haard Harpix, Mastix.
Den almindelige Harpix anvendes foruden til de nys omtalte Formaal
ogsaa til Tilberedning af Lak, Fernisser, Kit, til at harpixe Ølfade -samt som
Harpixsæbe til Limning af Papir. Ved Destillation af Harpix tilberedes ogsaa
Harpixolier. De ringere Sorter benyttes ogsaa undertiden til Fremstilling af
Belysningsgas. Det almindelige Beg faas navnlig som Biprodukt ved Kogning
af Tjære. Dets Anvendelse til Kalfatring af Skibe er almindelig bekjendt.
Blandet med varm Trætjære bruges det som et Middel til at styrke Tovværk.
Den nyligt omtalte Mastix kommer af Balsampistacien, Pistacia
len-ticus, et smukt Træ, som dyrkes paa Nordsiden af Øen Kios i de saakaldte
Mastixbyer. Ligefra Plinius’ Tid indtil vore Dage har denne 0 været det
eneste Udførselssted for Mastix. Dyrkningen af Balsampistacien har paa
denne 0 aldeles fortrængt den tidligere bekjendte Vinavl. Over tyve
Distrikter beskjæftige sig udelukkende med Tilvirkningen af
Kio-mastika-raki, et Slags Kornbrændevin, som bliver forsat med Mastix. Blandet med
Vand giver dette Brændevin en Drik, der i Udseende ligner Mælk, og som
er Muselmanden en Erstatning for den forbudne Vin. Kios forbruger aarligt
henved 60,000 Centner Mastix alene til Raki men udfører desuden mbget
til Røgelse og Lakfernisser. Øen kaldes ogsaa af Tyrkerne Sakyz-ada eller
Mastixøen.
Mastix indvindes paa Kios paa følgende Maade. Paa Træstammerne
gjøres der lige fra Roden og op til Grenene en stor Mængde lodrette
Indsnit. Efter et Par Timers Forløb udflyder der en klar, krydret lugtende Saft,
som snart størkner i langstrakte Draaber. Ogsaa fra Grenene udsveder der
Harpixdraaber, som man lader falde paa Stenplader, der i den Hensigt
ere lagte paa Jorden under Træet. Efter to, tre Ugers Forløb opsamles den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
