Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Fernisser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
FERNISSER.
meget stort. Ostindien leverer de bedste og fleste Harpixer. Ved den
internationale Udstilling i Dublin 1865 fandtes 33 forskjellige Sorter Harpix fra
Ostindien. Hertil kommer som tekniske Stoffer endel ikke indiske Harpixer.
Som Opløsningsmidler for disse Harpixer benyttes Linolie, Hampeolie,
Nødolie, Valmueolie, Terpentinolie, Rosmarinolie, Benzoe, Fotogen, Petroleum,
Alkohol, Æther, Træspiritus, Aceton, Kloroform og Svovlkulstof. Af
Farvestoffer tilsættes Gummigut, Drageblod, Aloe, Saffran, Alkannarod, Kochenille,
Safflor, Gurkemeje, Orleana, Spanskgrønt og adskillige Anilinfarver.
Man skjelner mellem Olie-, Spiritus- og Terpentinoliefernisser. Til
Fremstillingen af Oliefernisser anvender man i Almindelighed Linolie, sjeldnere
eller i bestemt Hensigt Valmue- eller Nødolie. Linolien har den Egenskab,
at den lidt efter lidt tørrer ind i Luften til en sejg og gjennemskinnelig
Masse. I raa Tilstand indtørrer Olien ikke saa let, som hvis den i Forvejen
har været udsat for Opvarming i længere Tid med fri Tilgang af Luften eller
er bleven behandlet med iltende Stoffer. Linolien indtørrer ikke ved
Fordampning, men ved at den optager Ilt af Luften og derved gaar over til et
fast Stof; jo hurtigere derfor en Olie kan optage Ilt, desto bedre er den, og
den faar denne Egenskab i høj Grad forøget, naar den blandes med Stoffer,
som let afgive Ilt, og som samtidigt forbinde sig med eller ødelægge
Urenligheder, der findes i Olien. Saadanne Stoffer ere Brunsten, Blyglans,
Zinkhvidt m. fl.
Linoliefernisserne tilberedes bedst, naar Linolien opvarmes i Vandbad
og de nævnte Ilter sættes til Olien i Form af et grovt Pulver og anbragte i
en Pose. Endel af Ilterne opløses af Olien, en anden Del gaar i Forbindelse
med Oliens urene Bestanddele og afsætter sig som et Bundfald. Man plejer
under Kogningen af Fernis at tilsætte Brødskorper, Løg eller Gulerødder, da
disse Stoffer angive, naar de faa en brun Farve, at Operationen er afsluttet.
Dette er den eneste Hensigt med denne Tilsætning. Jo lavere Varmegrad
der anvendes ved Kogningen, desto lysere bliver Fernissen. For at faa en
aldeles klar Fernis anbringes den kogte Linolie i flade og brede Kar, som
udsættes for Solstraalernes Indvirkning. Liebig har givet følgende Recept til
Tilberedning af lys Fernis: man blander 24 Pund Linolie med 70 Kvint fint
revet Blyglands, tilsætter 1 Pund og 40 Kvint Blyeddike og ryster Blandingen.
Efter nogen Tids Forløb har Blyglansen og Blyeddiken skilt sig fra Olien,
som nu er en hurtigt tørrende Fernis af lys Farve. For at paaskynde
Fernissens Indtørring tilsætter man visse Stoffer, saakaldet Siccativ. Mest
virksomt i denne Henseende er borsurt Manganforilte, hvoraf 1 Del skal
være tilstrækkelig til ikke mindre end 1000 Dele Olie.
Bogtrykkersværte, der benyttes til Trykningen af Bøger, Litografier,
Kobberstik m. m. er kun en meget tyk, hurtigt tørrende Oliefernis, som man
har blandet med Sod, Kønrøg m. m. For at tilberede den, opvarmer man
Lin- eller Nødolie over aaben Ild, indtil Olien sønderdeles under Udvikling
af brændbare og ildelugtende Luftarter. Tidligere plejede man at antænde
disse, men nu bruges det ikke mere. Saa snart en udtagen Prøve, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
