Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpix, Fernis og Lak - Kit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIT.
389
Opløsning af Casei’n i Vandglas er ret brugbar som Kit til Glas og
Por-cellæn. , Til Sammenkitning af Sten, Metal o. desl. kan man anvende en
Blanding af Casei’n, Kalk og Cement (1 Del Casei’n, 1 Del brændt Kalk og
3 Dele Cement).
Den væsentlige Bestanddel i Oliekit er en tørrende Olie, belst Linoliefernis,
hvortil der sættes faste Stoffer i Pulverform. Det almindelige Glarmesterkit
er saaledes en Blanding af slæmmet Kridt og Linoliefernis eller kogt Linolie.
Hvis der anvendes almindelig Linolie, bliver Kittet kun yderst langsomt
haardt. I andre Kitsorter blandes Linoliefernissen med Blyglans, Zinkhvidt,
Sand o. desl.
Harpixkittene, der i Almindelighed ikke ere andet end smeltet Mastix
og Sandarak, angribes ikke af Vand men blive bløde ved Opvarming. De
anbringes paa Fladerne af de Gjenstande, som skulle sammenkittes, bedst i
Form af Opløsninger i Svovlkulstof. Den af Englænderen Jeffery opfundne
Marinelim (marineglue) tilberedes ved at opløse Kautschuk i dets dobbelte
Vægt Stenkulsolie, hvortil sættes Asfalt eller Gummilak i hele Opløsningens
dobbelte Vægt; det hele sammenblandes derpaa nøjagtigt under Opvarming.
Det er et i Vand fuldstændig uopløseligt Kit af stærk Sammenhængskraft,
som er uforanderligt baade i Sommervarmen og i Vinterkulden. Svovlkit
eller Zeiodelit bestaar af 19 Dele Svovl og 42 Dele Glas- eller Stenpulver
og kan anvendes til Sammenføjninger af Stene i Stedet for Cement.
Jernkit benyttes til Sammenføjning af Jerngjenstande, f. Ex.
Vandledningsrør, Damprør og til Kitning af Fuger paa Dampkjedler. Et saadant
Kit kan tilberedes af 2 Dele Salmiak, 1 Del Svovlblomme og 60 Dele
Jern-filspaan. Naar Blandingen skal benyttes, fugtes den med Vand, hvortil der
er sat lidt Eddike eller Svovlsyre. Kittet er haardt efter et Par Dages Forløb.
Kit til Destillationsapparater, der skal udholde høje Varmegrader, kan
tilberedes af Vandglas eller Tungspat.
Til Stivelsekitsorterne hører det almindelige Klister, der benyttes af
Bogbinderne til Limning af Papir eller Pap. Et godt Kit bør forene sig
fuldstændigt nøje med de Flader, som skulle sammenføjes; det skal slutte
haardt og tæt ind til dem og maa efter at være stivnet være saa haardt, at
det sikkert kan modstaa enhver Paavirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>