Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautschuk og Guttaperka - Kautschuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAUTSCHUK.
391
Tid fra Afrika. Det er den størknede Mælkesaft af en Mængde forskjellige
Træer. I Brasilien, Guyana og Peru faas det saakaldte Parakautschuk af
Træer, der høre til Slægterne Siphonia eller Hevea (Siphonia elastica og 5.
bra-siliensis, i Ostindien af Ficus elastica, paa Sumatra af Urceola elastica, i Afrika
af Brødfrugttræet (Artocarpus’) og paa Madagaskar af Vahea gummi fer a. Den
amerikanske Siphonia er udbredt over et uhyre Omraade i Centralamerika;
den Vare, som faas af dette Træ, er ogsaa den bedste og mest skikket til
yderligere Forarbejdelse; men desuden findes der endnu en Mængde Træer i
Amerika, saaledes Shinus arveira velloso, Mompiqueira, Mangaba (Hancornia
speciosa) m. fl., som give deres Bidrag til Brasiliens Kautschukproduktion, der
alene for dette Lands Vedkommende i Aarene 1864—1865 havde en Værdi
af 7 Mili. Kroner.
1 Assam er Ficus elastica, som udgjør en Hovedbestanddel af Skovene,
udbredt over mere end 10,000 geogr. Kvadratmil. Urceola elastica, som
frembringer Malajernes Gintavan, forekommer i Mængde paa Øerne i det indiske
Arkipelag. Det er en krybende Plante med saa hurtig en Væxt, at den paa
fem Aar bliver henimod 240 Fod lang og opnaar et Omfang af 17—30 Tommer,
ürceolaen kan uden Skade i sin anden Saftperiode ved Tapning levere 60—70
Pund Kautschuk, hvorimod Guttaperkatræet for at opnaa sin fulde Størrelse
behøver 80—120 Aar og da i Almindelighed fældes. Om de afrikanske
Kautschukplanter, hvis Produkter først i den seneste Tid ere komne i
Handelen, ved man endnu ikke rigtig Besked. Overhovedet kjender man endnu
langtfra Antallet af de kautschukgivende Planter; de forhen nævnte vilde
rimeligvis kunne forøges betydeligt.
Kautschukets Historie og dets Anvendelse i de forskjellige
Haand-teringer udgjør et af de mest interessante og lærerige Kapitler i hele
Industriens Historie. Der findes, som sagt, intet andet Stof, som fra en i
Begyndelsen uanselig og næsten værdiløs Anvendelse saa hurtigt er bleven et
næsten uundværligt Stof, og som, hvad dets Forarbejdelse i tusind forskjellige
Skikkelser og dets mangfoldige Anvendelse angaar saa hurtige har faaet
Omfanget og Karakteren af en storartet Fabrikdrift. Denne hurtige
Opblomstring har været mulig i den korte Tid af omtrent 25 Aar. I Europa lærte
man først Kautschuk at kjende gjennem den franske Videnskabsmand
Con-damine, som fra sine Rejser i Brasilien og Peru i Aarene 1736—1745
hjembragte Prøver af Kautschuk og i 1755 indleverede en Afhandling om det til
Videnskabernes Akademi i Paris. Man værdigede imidlertid hans Beskrivelse
over den elastiske Harpix’ mærkværdige Egenskaber lige saa lidt
Opmærksomhed, som dem, der senere bleve afgivne af Fresneau (1761), af Macquer
(1768) og af Aublet du Petit-Thomas over det samme Emne. Man
ansaa Kautschuk for en Kuriositet eller et Legetøj, og troede tilsidst at have
udtømt dets praktiske Værd, da man opdagede dets Evne til ved Gnidning
at kunne udviske Blyantstreger af Papir. En Tid lang blev det ogsaa kun
indført til denne Brug; i England fik det ogsaa paa Grund heraf Navn af
india rubber o: indisk Gnidningsmiddel; Frankrig bibeholdt det
centralameri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
