Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautschuk og Guttaperka - Kautschuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAUTSCHUK.
395
Amerika forsendes Kautschuk i Stænger eller Klumper af 90—140 Punds
Vægt. Man begynder forøvrigt allerede nu paa Produktionsstedet, f. Ex. i
San Salvador, at foretage en forberedende Rensning med Alun, hvilket
naturligvis er til stor Fordel for Varens Godhed.
Det ostindiske Kautschuk, som i Værdi staar under’ det amerikanske,
kom i Begyndelsen til Europa kun som en Kuriositet, ofte i Form af
forunderlige Dyre- og Afgudsbilleder; nu formes det til uregelmæssige Blokke, som
for det meste ere meget urene. En Tapning af et Træ i Ostindien giver
50—60 Pund Mælkesaft; af 20,000 Træer faas derfor gjennemsnitlig 1,100,000
Pund Saft og henad 500,000 Pund Kautschuk. Længe før Kautschukindustrien
udviklede sig i Europa, havde dette Stof været godt kjendt og almindeligt
benyttet af Indianerne. Paa Grund af den stigende Udførsel er det hjemlige
Forbrug aftaget, navnlig da Kar, Fodbeklædning o. s. v. nu kunne faas saa
let paa anden Maade. Ogsaa til Fakler og som Belysningsstof anvendes
Kautschuk almindeligt i Centralamerika, uagtet det giver en ilde lugtende,
sodet Røg.
En ny Kautschuksort, som i 1863 første Gang kom til Europa fra
Guyana, er den saakaldte Balata, som i Egenskaber ligner baade Kautschuk
og Guttaperka, og som synes at ville faa en stor Anvendelse. Balatamælken,
som ogsaa tjener de indfødte som Næringsmiddel og som i stigende Mængde
bringes til Europa, faas af det saakaldte Bullytræ (Sapota muelleri), en
Sa-potace, som findes overalt i Guyana. I den flydende Tilstand, hvori den kan
holdes temmelig længe ved en Tilsætning af Ammoniak, anvendes den som
Bindemiddel ved Trykning af Tøj. I Luften tørres den, lige som Saften af
Ficus elastica, til læderlignende Plader, der enten komme i Handelen som
saa-danne eller, lige som Guttaperka, først sammensmeltes i varmt Vand til større
Klumper. Forøvrigt anvendes Balata ganske paa samme Maade som
Guttaperka, blot med den Forskjel, at den ikke saa let lader sig vulkanisere; dens
Forbrug tiltager imidlertid med hvert Aar, og endskjøndt de første Prøver
først i 1860 kom til Europa, udførtes der allerede i 1865 alene fra Berbice
23,500 Pund.
Det i Handelen forekommende Kautschuk er lysebrunt af Farve, lettere
end Vand, blødt, bøjeligt og tilsyneladende kompakt. Under Mikroskopet
synes Kautschuk at være sammensat af smaa Rør og indeholder talrige Blærer
eller smaa runde Hulheder, som staa i Forbindelse med hverandre. Denne
Kautschukets ejendommelige Struktur giver det Evne til at indsuge Luftarter
og Vædsker samt til, hvis det er formet som en tynd Hinde, at tillade
Gjen-nemgang (Osmose) af Luftarter. Det er uopløseligt i Vand og Alkohol, men
disse Vædsker have dog en vis Virkning derpaa. Paa Grund af sin nys
omtalte Struktur kan det opsuge henimod 1/a af sin Vægt Vand, naar det i flere
Maaneder er i Berøring dermed. Det antager da en hvidlig Farve, og det
indsugede Vand fordamper først efter lang Tids Forløb. Kautschuk opløses
let i Æther, Svovlkulstof og Stenkulsolie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>