Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautschuk og Guttaperka - Jordens Kautschuktilvirkning - Guttaperka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUTTAPERKA. 401
tydelig har forbedret Fremgangsmaaden ved Udtapningen og Renselsen af
Saften; renset Kautschuk har der en Værdi af 30 Kroner pr. Centner.
Guttaperka, der er den indtørrede Mælkesaft af visse Træsorter, er i
nært Slægtskab med Kautschuk. Den har ikke været saa meget længe kjendt.
Ganske vist var der allerede i Aaret 1830 sendt Prøver af denne Harpix fra
Singapoor til det asiatiske Selskab i London, men de tildroge sig ingen videre
Opmærksomhed. En saadan blev først vakt, da Mpntgomery i 1843 fra
Ostindien gjorde Society of arts i London en Meddelelse om dette
Naturprodukt, som man fortalte, at han først havde lært at kjende i Form af et
Øxeskaft, der lod sig blødgjøre og bøje i varmt Vand.
Før 1844 var endog Navnet Guttaperka fuldstændigt ukjendt i Europa,
og først i det nævnte Aar blev der forsøgsvis sendt to Centner fra Singapoor
til England. Handelen med dette nyttige Stof tog saa hurtigt til, at der
allerede i 1845 blev indført 265 Centner, Aaret derpaa 8408 og de to
nærmest følgende Aar resp. 14,870 og 18,180 Centner, det sidstnævnte Tal
repræsenterede en Værdi af 1,800,000 Kroner. Heraf kom den allerstørste Del
til England, medens kun 1444 Centner gik til Nordamerika, 736 Centner til
det europæiske Fastland og et ringe Parti til Mauritius. Hvor hurtigt
Handelen med Guttaperka end tog til, saa var dog den Foretagelsesaand, som
vaktes hos Indbyggerne paa det indiske Arkipelag, endnu livligere. Først
blev Guttaperka kun indsamlet i Sumpmarkerne ved Dsjohor paa Øen
Singapoor, og disse bleve snart gjennemsøgte i alle Retninger af store Skarer
Malajere og Kinesere. De Indfødte bleve herved bekjendte med Raastoffets
Værdi, og nu samlede ogsaa de med stor Iver. Bevægelsen spredte sig inden
kort Tid videre ud i det indiske Arkipelag, og nu faas Guttaperka i Nord fra
Singapoor til Pinang, i Øst paa Borneo og endelig i Syd langs Østkysten af
Sumatra til Java.
For Tiden beløber Guttaperkahøsten sig til omtrent 47,000 Centner.
Handelen dermed befinder sig næsten udelukkende i Hænderne paa det
britiske Guttaperkakompagni, hvilket man ogsaa har at takke for, at de
Ødelæggelser, som anrettedes i Begyndelsen paa Grund af den stærke
Efterspørgsel, nu ere standsede. Man lod sig nemlig ikke nøje med at tappe
Træet, saaledes som man gjorde ved Kautschuk; man fældede det ganske
simpelt. Da nemlig Saften kun langsomt flyder ud og endda kun i ringe
Mængde, og da der derfor udkræves hyppigt Eftersyn og gjentagne Boringer,
syntes man, at Tapningen var en altfor langvarig Historie; man tilintetgjorde
derfor hellere i et Øjeblik hundrede Aars Planteliv, skallede Barken af,
samlede Saften og hældte den i Beholdere, som man lavede af Pisangblade. Om
den Ødelæggelse, der saaledes blev- anrettet, kan man gjøre sig en Forestilling,
naar man erfarer, at et Træ ikke giver mere end 23—35 Pund Saft, og
hermed jevnfører de ovenfor angivne Mængder af Guttaperka, som blev udført
fra Singapoor, der var Hovedpladsen for denne Vare; herefter maa der i de
Opfindelsernes Bog. VI. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
