Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garvning og Limtilvirkning - Rød- eller Barkgarvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
RØD- ELLER BARKGARVNINGEN.
Den ældste Methode til Fjernelse af Haar og den, der endnu bestandig
anvendes, oro end med større Begrænsning end før, er Hudernes Kalkning,
det vil sige deres Blødning i Kalkmælk, der foregaar i Kar, der ere specielt
indrettede hertil, de saakaldte »Kalke«. Huderne blive efter deres Tykkelse
liggende 5—14 Dage i Kalkene, indtil de ere »haarlosse«, o: indtil Haarene
lade sig løsne ved Tryk med Fingeren; man lægger dem først i det Kar, der
indeholder den svageste Kalkmælk, og lader dem lidt efter lidt under ofte
gjentagen Behandling komme over i Kar med stærkere Kalkmælk. Giver
man Kalken en Tilsætning af Aske, danner der sig — lige som ved
Sæbekogning — kaustisk Kali i Massen, som derved bliver mere ætsende. En
endnu kraftigere Virkning har den Kalk, der anvendes ved Fremstilling af
Belysningsgas, da den indeholder Kalksvovllever og Cyankalcium, to stærke
Haarudrydningsmidler. Den bør derfor kun anvendes i nogle faa Timer. For
at befri Huden for Kalken, der skulde være til stor Hindring for den
efterfølgende Indvirkning af Garvestoffet, og vilde gjøre Læderet haardt og fuldt
af Sprækker, lægger man de kalkbehandlede Huder 6—8 Dage i Due-,
Hønse-eller Hundeexkrementer; disses Ammoniakholdighed forvandler nemlig Kalken
til opløselige Kalksalte. I den senere Tid har man hist og her foretrukket
at fjerne Kalken ved Anvendelse af en svag Syre (Saltsyre). løvrigt
anvender man nu Kalkning næsten kun til tyndere Huder, hvorimod man ved
tykkere Huder anvender den saakaldte »Svedning«.
Ved Svedningen lægger man de vaade Huder lagvis, saaledes at to
Kjødsider altid vende mod hinanden, enten i Gruber eller i Kasser
(Svede-kasser), eller ogsaa ophænger man dem i jevnt opvarmede Lokaler. Man
søger herved at fremkalde en svag Forraadnelse, hvis langsomme Udvikling
lader sig regulere ved at bestrø Huderne med Kogsalt. Forraadnelsen maa
dog ikke skride længere frem end der er nødvendigt til at Overhud og Haar
løsne sig. Huderne maa derfor undersøges mindst to Gange daglig, og de,
der allerede have ladet Haarene falde, maa tages bort.
De to nyeste Methoder, der anvendes ved Hudernes Behandling, ere
mindre farlige for Læderet: det er Behandlingen med Vanddamp og den
saakaldte Smutning. Man lægger dem eller hænger dem op i vel
tillukkede Kasser eller Kamre, hvori man da indleder Damp nede fra, og
man maa da nøje vaage over, at der vedligeholdes en jevn Temperatur paa
20—27° C. Det er af største Vigtighed, at Dampindstrømningen reguleres
med Omhu; thi fik Dampen Lov til at strømme frit ind, saa at den i Form
af kogende Vand afsatte sig paa Huderne, vilde man faa Lim i Stedet
for Læder.
Smutningen, der vist er en amerikansk Opfindelse, bestaar i, at
man lader Huderne hænge en længere Tid, 6—12 Dage efter deres Tykkelse,
i fugtig Luft og jevn, lav Temperatur (6 —12° C.).
Naar Huderne nu paa den ene eller den anden Maade have undergaaet
den Forberedelse, der er nødvendig til Haarenes Fjernelse, udføres dette
Arbejde paa Skabebommen ved Hjælp af et sløvt Skabejern, der borttager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
