Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garvning og Limtilvirkning - Garvemidler - Garvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 GARVEMIDLER. GARVNINGEN.
Paa Grund af deres høje Pris anvendes de dog kun undtagelsesvis til
Garvning. Det Garvemiddel, der hyppigst anvendes, er Egebark, der er billig
og giver et udmærket godt Læder. Garvestoffet forekommer ikke ligelig
fordelt i alle Barkens Dele men findes fortrinsvis i dens midterste Del. Barken
af ældre Træer er ikke saa rig paa Garvestof som den af unge Træer og
giver heller ikke et saa godt Læder. Bark af Egetræer, som ere 15—20 Aar
gamle, anses som den bedste, og Barkafskalningen foretages bedst i Juni
Maaned. Barken bredes ud til Tørring paa en Plads, der er beskyttet mod
Lys og maa omhyggeligt vogtes for Fugtighed.
Barkens Værdi som Garvestof er i høj Grad afhængig af den Omhu,
der er blevën anvendt ved Tørringen og Opbevaringen. Der anvendes ogsaa
andre Slags Bark til Garvning, saaledes Lærketræbark i England og Irland,
Birkebark i Rusland til Beredning af Ruslæder, Elmebark i Norge og Pilebark
i Danmark og Sverig til Beredning af det udmærkede Handskeskind.
Af andre Garvestoffer ville vi nævne Sumak, Kateku og Dividivi.
Sumak, der kommer i Handelen i Form af et graagrønt Pulver, beredes ved
Maling af de tørrede Blade, fine Kviste m. m. af Rhus coriaria og Rhus cotinus,
der voxe i det sydlige Europa; det anvendes næsten udelukkende til
Saffian-garvning. Kateku eller Terra japonica er indtørret Extrakt af Vedet af
Acacia catechu, der voxer i Ostindien. Stammen af dette Træ, der bliver
15—20 Fod højt, befries omhyggeligt fra det ydre Vedlag, medens det indre
Ved knuses og udkoges i uglaserede Lergryder; Massen bringes derpaa til
at afdampe, først over aaben Ild og derefter under stadig Omrøren i flade
Skaale i Solen, indtil man faar en plastisk Masse. Denne udtørres
yderligere i Solskin paa Maatter, der ere bestrøede med Kogjødning og Aske.
Endelig skjæres Massen med Sejlgarn i tærningformede Stykker, der efter
fuldstændig Indtørring pakkes i Sække og Kurve og forsendes fra Singapor
og Kalkutta under Navn af Bombaykateku. Kateku er meget rigt paa
Garvestof, og 1 Vægtdel Kateku svarer til 5 Dele Egebark og 21/4 Dele Galæble,
men det giver ikke noget videre smukt Læder. Der forekommer ogsaa andre
Slags Kateku i Handelen, saaledes bengalsk Kateku, der beredes af en
Palmeart, Areca guvaca, samt G am b ir, der er Extrakt af Uncaria gambir og
acida, der voxe paa Sundaøerne og Molukkerne.
Dividivi er Frøbælgene af en Busk, Cæsalpinia coriaria, der voxer i
Sydamerika.
I den senere Tid er der begyndt at komme Extrakter af forskjellige
Slags Bark i Handelen. Man har ogsaa forsøgt at berede kunstige
Farvestoffer. Saaledes fik Jennings i London Aar 1858 Patent paa et kunstigt
Garvestof, tilberedt af Tørv, behandlet med Salpetersyre.
Garvningen. Naar Huderne have ligget saa længe i den ovenfor omtalte
Farve, at de ere bievne pomeransgule, tages de op og lægges lagvis med
Garvebark. Mellem hver Hud lægges der altid et Barklag af en Tommes
Tykkelse; indtil Gruben, der i Almindelighed kan rumme 70—80, undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
