- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
434

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Bomuldsblegning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

BOMULDSBLEGNING.

Fig. 136. Kogekjedel af nyeste Konstruktion.

Det udvadskede Tøj koges nu med kaustisk Natronlud. Denne Lud
beredes af 2 Dele krystalliseret og 3/4 kalcineret Soda, der opløses i Vand og
blandes med en lige Mængde Kalk, der først er bleven lædsket og udrørt med
Vand. Blandingen lades nu i Ro. Ved Indvirkning af Kalken paa Sodaen,
der jo er kulsurt Natron, forbinder Kalken sig med Kulsyren, og der udfældes
da uopløselig kulsur Kalk, som synker tilbunds. Hvad der ikke bundfældes,
bliver aftappet og blandet med saa meget Vand, at man faar 50 eller 100
Dele Lud. I Stedet for
Lud anvendes ogsaa en
Opløsning af Harpixsæbe,
der beredes ved Opløsning
af 4 Dele Harpix i en af
4 Dele Harpix og 10 Dele
kalcineretSoda bestaaende
Opløsning, der fortyndes,
indtil man faar 50 eller
100 Dele Lud.
Harpix-luden skal indvirke
kraftigere end almindelig Lud
paa Tøjets Farvestoffer
og Urenheder, og de
Forbindelser, som fremkomme
herved, skulle lade sig
bortvadske lettere end
naar man anvender Lud
alene. Kogningen med
Lud fortsættes 8—9 Timer,
og, naar det kogte Tøj er
blevet udvadsket, er det
færdigt til den egentlige
Blegning.

Ved alle de
fore-gaaende Behandlinger har
man befriet Tøjet for Fedt,
Harpix, Smuds samt alle
Urenligheder, der ere
opløselige i Vand. Der staar

nu tilbage at tilintetgjøre de egentlige Farvestoffer, og dette sker ved
Anvendelse af Blegemidler.

Klorkalk, der er det Blegemiddel, der endnu anvendes saa godt som
udelukkende, bestaar af en Blanding af klorundersyrligt Kalk og Klorkalcium.
Desuden indeholder det, selv om det er blevet tilvirket med megen Omhu,
større eller mindre Mængder Kalkhydrater, der ikke have nogen Betydning
for Blegningsprocessen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:56 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free