Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Bomuldsblegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOMULDSBLEGNING.
437
I nogle Blegerier behandles Tøjet med varm Klorkalkopløsning; men
dette kan ikke betragtes som heldigt, da det ikke bliver fuldstændig bleget
paa denne Maade og iøvrigt bliver altfor stærkt angrebet. I andre Blegerier
bruger man at ophænge de Tøjer, der ere bievne behandlede med
Blege-vædsken, i den frie Luft, for at dennes Kulsyre kan faa Lejlighed til at
indvirke paa Klorkalken.
Syrebadet, hvori Tøjet lægges, naar det er blevet gjennemtrængt af
Blegevædsken, tilberedes i Almindelighed af 75 Dele Vitriololie og 1000 Dele
Vand, men dets Styrke maa iøvrigt rette sig efter Blegevædskens. Er der
saaledes blevet anvendt en mere fortyndet Klorkalkopløsning end den
almindelige, maa Syrebadet ogsaa fortyndes, og omvendt gjøres stærkere, naar
Blegevædsken har været stærkere. I ethvert Tilfælde maa Syrebadet være saa
svagt, at det ikke kan beskadige Tøjets Traade, om det end har en tydelig
sur Smag.
Man lader Tøjet blive liggende 4 Timer i Syrebadet, tager det derpaa
op og vadsker det 10—12 Timer i Vand, saa at al svovlsur Kalk fuldstændigt
fjernes. Ved denne Behandling er endel af Farvestofferne blevet aldeles
bort-skaffet, men endel bliver dog tilbage, om end i bleget Tilstand, og Tøjet maa
derfor koges endnu engang med en
Opløsning af Natronlud. Skulde det endnu
ikke være hvidt nok, maa det endnu
engang behandles med Klorkalkopløsning
o. s. v. Endelig maa det kogte Tøj paany
behandles i et Syrebad; forsømmes dette,
vil det nemlig efter kort Tids Forløb
antage en gullig Farve. Dette er begrundet
i Iltningen af et harpixagtigt Stof, der er
uopløseligt i Alkalier, men opløseligt i Syrer, navnlig ved Opvarming. Ved
denne Behandling i Syrebadet bortskaffes desuden de Spor af Jernilte,
Lerjord, Kalk m. m., der kunde findes i det efter den første Behandling i
Syrebadet. Dette er af saa meget større Betydning, som disse Ilter udøve en
skadelig Indflydelse paa de Farver, hvormed Kattunerne skulle trykkes. Det
Tøj, der er behandlet i Syrebad, maa ved Vadskning befries fuldstændigt for
ethvert Spor af Syre; thi selv om kun en ubetydelig Mængde af den sure
Vædske bliver tilbage i Tøjet, koncentreres den ved Tøjets Tørring og
ødelægger Traadene.
Med denne Operation er den egentlige Blegning afsluttet. Der staar
nu kun tilbage at tørre Tøjet. Den gamle Vridningsmethode, der er
tyde-liggjort i Fig. 139, anvendes nu ikke mere, da den er skadelig for Tøjet. I
Stedet herfor benytter man nu i Almindelighed Pressevalser eller
Centrifugalmaskiner. Ved Hjælp af Centrifugalmaskinen tørres Tøjet
overordentlig hurtigt med Anvendelse af forholdsvis ubetydelig Kraft, og man
udsætter sig aldrig for at Tøjet beskadiges, selv om det er af det fineste Slags.
Fig. 139. Gammeldags Vridemaskine
(Gjennemsnit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
