Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Eng- eller Sommerblegningen - Uldbleaning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
ENGBLEGNING ELLER SOMMERBLEGNING. ULDBLEGNING.
5) Tøjet koges med 94 Pund Potaske og bleges.
6) Tøjet koges med 70 Pund amerikansk Potaske og bleges.
7) Tøjet udblødes i et fortyndet Svovlsyrebad og udvadskes.
8) Tøjet koges med 70 Pund amerikansk Potaske, udvadskes og bleges.
9) Tøjet lægges i et Klorkalkbad og udvadskes derpaa.
10) Tøjet lægges i et Svovlsyrebad, udvadskes og bleges.
11) Lærredet koges med 35 Pund amerikansk Potaske, udvadskes og bleges.
12) Tøjet koges med 23 Pund amerikansk Potaske, udvadskes og lægges
paa Bleg.
13) Lærredet udblødes i fortyndet Svovlsyre, udvadskes og bleges.
14) Tøjet behandles med grøn Sæbe og udvadskes.
Ved den her angivne Behandling har man som Maalestok antaget en
Lærredsmængde af 360 Stykker, hvert paa 108 Fod. Til Blegningen vilde
der altsaa medgaa 42—48 Dage.
Foruden disse findes der en stor Mængde andre Fremgangsmaader, der
afvige mere eller mindre fra hinanden, og som anvendes ved Blegning af
Hørgarn og Lærred.
l’ldblegning. Den raa Uld, saa vel den almindelige Faareuld som Uld
af Alpakaen, Kasimirgeden, Angorageden m. fl., kan ikke umiddelbart
forarbejdes, da den indeholder en stor Del Urenligheder og fremmede Stoffer,
der sidde fast i Haarene. Endel af dem bortskaffes allerede før Ulden sendes
i Handelen, men dog ingenlunde altid. Man skjelner mellem vadsket og
uvadsket Uld. Selv den vadskede Uld er kun ufuldkomment ren og maa
underkastes en ny og grundig Vadskning, førend den kan spindes. Den
forberedende Vadskning udføres paa de levende Dyr, som bades og vadskes i
Vand, der er saa blødt og rent som muligt. Denne Fremgangsmaade er
forbunden med store Ulemper, thi Vadskningen kan kun foretages i den varmere
Aarstid, og Faarene blive ved denne Behandling let udsatte for Forkølelser;
mange Steder, f. Ex. i Sydamerika, har man heller ikke Vand i Overflod.
De Stoffer, der findes i den raa Uld, og som maa skaffes bort, kaldes
Uldsved. Den bestaar af fede og sæbelignende Stoffer, der svedes ud af Kjertier,
der ligge i Dyrenes Hud omkring Haarrødderne. Dertil kommer fremmede
Stoffer saa som Støv, Smuds m. m., der er blevet hængende i Ulden.
Mængden af disse Urenligheder er meget forskjellig efter de forskjellige Dyreracer,
Tiden for Uldklipningen o. s. v. I Almindelighed kan man antage, at jo finere
Ulden er, desto rigere er den paa Uldsved.
Størstedelen af Uldsvedens Bestanddele er opløselig i Vand eller kan
ialtfald bortvadskes i Vand, men endel af dem kan dog kun fjernes ved
Behandling med varme alkaliske Vædsker. De Dele, der ere opløselige i Vand,
bestaa af sæbeagtige Kalisalte og fede Syrer, saa som Eddikesyre,
Valerian-syre, Oliesyre m. fl. Af de uopløselige Stoffer kan nævnes oxalsur Kalk,
Fedt, Kolesterin m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
