Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Uldbleaning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
ULDBLEGNING.
efter at være opvarmet til 50°. Af alle kulsure Alkalier er der intet, der
angriber Ulden mindre end den kulsure Ammoniak, og til Vadsk af finere
Uldsager benytter man derfor stadigt raadden Urin. Da det naturligvis er
ubehageligt og modbydeligt at arbejde med dette Stof og da det er vanskeligt
at skaffe det tilveje i tilstrækkelig Mængde og i uforfalsket Tilstand, har man
søgt i Stedet herfor at benytte en kunstig Opløsning af kulsur Ammoniak i
Vand. De Forsøg, der ere bievne anstillede hermed, ere bievne kronede
med Held.
Tørringen af den vadskede og vaade Uld foregik tidligere under aaben
Himmel og helst i Skyggen. Denne Tørringsmaade er ubetinget den bedste
for Ulden, men den kan dog ikke anvendes i det store eller i Fabriker, da
den er altfor meget afhængig af Vejrliget og udkræver stor Plads. I større
Fabriker befries Ulden derfor ved Anvendelse af en Centrifugalmaskine
(Fig. 140) eller ved Passering gjennem Valser for en stor Del af Vandet,
hvorefter den tørres fuldstændigt i opvarmede Rum, hvor man ved Hjælp af
en Ventilator tilvejebringer en stærk Træk.
Man har forsøgt, men hidtil uden Held, at fjerne Uldsveden ved
Anvendelse af Kulsvovl.
Vadskevandet, man faar ved Uldvadskningen, indeholder ikke
ubetydelige Mængder Fedt og Kalisalte, der skrive sig saa vel fra selve Ulden som
fra den Sæbe, der benyttes ved Vadskuingen. I mange Fabriker anvender
man dette Vadskevand dels til Fremstilling af fede Syrer, som benyttes i
Lys- og Sæbefabrikationen, dels til Potaske. I første Tilfælde blandes Vandet
med fortyndet Svovlsyre; de fede Syrer udfældes da i Form af hvide Fnug,
der opsamles ved Sining, sammenpresses og smeltes. Skal der beredes
Potaske, indkoges Vadskevandet; den tørre tilbageblivende Del kalcineres og
ud-vadskes med Vand, ved hvis Fordampning man faar Potaske. Da
Moderluden, der bliver tilbage efter Vadskevandets Indkogning, er meget rig paa
fede Stoffer, kan den med Fordel anvendes til Beredning af Belysningsgas.
I Gasretorterne bliver da hele Kaliholdigheden tilbage og kan forarbejdes
til Potaske.
Den vadskede og vævede Uld kan ikke bleges med Klor, der vilde
ødelægge Traadene; man maa derfor anvende Svovlsyrling. Blegningen
udføres enten med selve den luftformige Svovlsyrling eller med Vand, der er
mættet med Svovlsyrling; den sidste Fremgangsmaade anvendes fortrinsvis i
engelske Fabriker. Svovlsyrlingens Virkning bestaar ifølge Leuch i at den
indgaar en Forbindelse med Uldens Farvestof; denne Forbindelse er opløselig
i Vand men endnu lettere i alkaliske, sæbeholdige Opløsninger.
Vil man anvende luftformig Svovlsyrling, ophænges Tøjet paa Stativer
i lufttæt lukkede Rum, paa hvis Gulv der sættes Jerngryder med brændende
Svovl. Svovlsyrlingen opsuges af det fugtige Tøj og kommer derved i nær
Berøring med Farvestofferne, der saaledes blive afblegede. I Blegelokalerne
er der anbragt Ventiler, der aabne sig indad og som lade frisk Luft træde
ind i samme Forhold som Svovlsyrlingen opsuges af Tøjet. Hvis der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
