Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blegning - Blegning af Straa, Svampe m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
BLEGNING AF STRAA, SVAMPE M. M.
der saas meget tæt paa mager Jord. I Italien bleges Straaet først paa Jorden,
derefter sorteres det og behandles tilsidst med Vanddamp og Svovlsyrling. I
England anvender man Klorkalk og Soda til Straablegning, og i Stedet for
Klorkalk ogsaa Svovl. Svovlingen maa dog udføres med stor Forsigtighed,
for at Straaet ikke skal tage Skade af Varmen. Færdige Straafletninger,
f. Ex. Hatte, der have tabt deres oprindelige hvide Farve, kunne faa den
tilbage ved først at vadskes med en Svamp og lunket Vand og derpaa
nogenlunde fugtige at udsættes for Dampene i Svovlkisten, hvorefter de maa vadskes
i rent Vand. Fletningerne miste deres Stivhed herved, men gjenerhverve den
ved at behandles med en fuldstændigt ren Opløsning af Gummitragant. Glans
faa de ved at stryges med en ikke for varm Bolt eller ved at overtrækkes
med en Opløsning af fint Husblas.
Industrien behøver desuden Klorblegning til adskillige andre Øjemed:
den anvendes saaledes ofte til at gjøre Vadskesvampe bløde og til at
forvandle deres brungule Farve til en svag lysegul. Vadskesvampene faa ganske
vist herved et behageligere Udseende, men Klorlugten har Tilbøjelighed til at
blive hængende ved dem, og de finere Sorter miste ofte betydeligt af deres
Fasthed ved denne Behandling. Vadskesvampenes fine Stof udkræver en langt
omhyggeligere Blegning end de grove Plantetrevler.
Ogsaa Elfenben bleges i Klorbad, navnlig det fossile, der i Tidens
Løb har optaget mange fremmede Stoffer og derved har antaget en brunlig
Farve. Ogsaa almindeligt Ben underkastes denne Behandling, naar det,
saaledes som det nu ofte er Tilfældet, skal benyttes i Stedet for Elfenben. I
saa Fald er det dog nødvendigt, at Fedtet først bortskaffes fuldstændigt.
Dette sker bedst ved Hjælp af Kulsvovl. Bliver der Fedt tilbage i Benet,
kan dette nok strax blive hvidt, men det gulner snart som Følge af Fedtets
Iltning, noget man daglig kan have Lejlighed til at iagttage.
Saaledes er paa den ene Side Luftens Ozon eller aktive Ilt, paa den
anden Side Kloret de Midler, der anvendes i det daglige Liv til at give en
Mængde Stoffer den Farveløshed, der er nødvendig til at de kunne blive i
Stand til at modtage den Forskjønnelse ved Farvning, som den forædlede
Smag forlanger. Begge disse Blegningsstoffer virke vistnok paa samme Maade;
thi, saaledes som vi have set det i Begyndelsen af dette Afsnit, synes Kloret
ved Blegningen at forbinde sig med Vandets Brint til Klorbrinte, medens
Vandets Ilt bliver fri og virker som Ozon.
Det er af den allerstørste statsøkonomiske Betydning, at vi i Kloret
have et Middel, hvorved det bliver muligt at gjøre os uafhængige af Ozonets
tilfældige Optræden i den atmosfæriske Luft. »Uden Klorkalk,« skriver Liebig
i sine Chemische Briefe, »vilde Bomuldsindustrien i England næppe have hævet
sig til den overordentlige Højde, hvorpaa den nu befinder sig. Hvis England
fremdeles havde været henvist til Sommerblegningen, vilde det ikke i Længden
have kunnet konkurrere med Frankrig og Tyskland. Til Sommerblegning
udkræves der først og fremmest Jord og navnlig vel beliggende Enge. Ethvert
Tøjstykke maa i Sommermaanederne hele Uger igjennem være udsat for Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
