- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
463

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Blyhvidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BLYHVIDT.

463

det udfældes af Blysaltopløsninger med Alkalier, er vistnok hvidt, men dog
ikke brugbart. Det samme gjælder med Hensyn til Klorbly. Det egentlige
Blyhvidt, der er kjendt fra gammel Tid, er kulsurt Blyilte.

Naar man blander Opløsning af et Blysalt f. Ex. Blysukker (eddikesurt
Blyilte) sammen med Opløsning af et kulsurt Salt f. Ex. Soda, udskiller der
sig Blyhvidt, medens et nydannet Salt — i det foreliggende Tilfælde
eddikesurt Natron — vil findes i Opløsningen. Den virkelige Fabrikation arbejder
dog mere økonomisk og saaledes, at der ikke blivei* noget nyt Salt tilbage
som Affald. Nu gives der en meget gammel og en nyere Tilvirkningsmethode,
der, trods den store ydre Forskjel, dog i Grunden arbejde paa aldeles samme
Maade. Det væsentlige ved dem begge er nemlig, at metallisk Bly eller
Blyilte udsættes for Paavirkning af Eddike og Kulsyre. Luftens Ilt ilter som
Følge af Eddikesyrens Nærværelse først Metallet, hvis Ilte derpaa opløser sig
i Syren, medens Kulsyren strax efter paany sønderdeler denne Opløsning og
lægger Beslag paa Iltet for egen Regning. At Kulsyren her har Evne til at
udføre noget, den ellers ikke formaar, nemlig Sønderdeling af en metallisk
Saltopløsning, har sin Grund i Blyets Evne til at danne saakaldte basiske
Salte, hvortil der endvidere kommer den væsentlige Omstændighed, at det
basiske eddikesure Blyilte er opløseligt i Vand, medens andre basiske
Blyforbindelser ere uopløselige deri. Naar Eddikesyren er bleven fuldstændig
mættet med Blyilte, ophører Opløsningsprocessen ikke derfor. Der optages
endnu en Mængde Ilte i Opløsningen, og det er netop dette Overskud af Ilte,
som Kulsyren bemægtiget sig. Naar det kulsure Blyilte har afsat sig, er der
paany kun neutral Blyopløsning tilbage, som atter opløser en vis Mængde
Ilte, for umiddelbart derefter igjen at afgive dette til Kulsyren o. s. v. i det
uendelige, altid med en og samme Mængde Eddikesyre.

Den gamle Tilvirkningsmethode kaldes den hollandske, da denne
Industrigren tidligere navnlig blomstrede i Holland. Det Bly, der skal
forarbejdes, maa saa vidt muligt være frit for fremmede Stoffer. Det smeltes
og støbes i Forme eller paa en afkølet Stenplade til Skiver, der ikke ere
tykkere end Papir. Ofte benytter man Støbeforme, af hvilke Blyet kommer
frem i Skikkelse af gjennembrudt Gitterværk. Denne Fremgangsmaade er
almindelig i England. Saadanne Skiver frembyde de virksomme Luftarter en
større Flade. Det Rum, hvori Blyet under Samvirkning af Luft, Eddikesyre
og Kulsyre lidt efter lidt forvandles til Blyhvidt, bar det franske Navn Loge
og udgjør et stort Kammer af Tømmer eller Murværk. I dette Rum lægges
der Hestegjødning og der anbringes Lerkrukker med Eddike og Metalplader
i regelmæssige Lag, men adskilte ved indskudte Træstykker, saa at der overalt
bliver Plads til uhindret Luftcirkulation. Underst lægges der et fast pakket
Lag Gjødning eller udvandet Garvebark, derpaa et Lag af vel glaserede
Krukker, der ere særligt formede — aftagende i Diameter ned til —, og af
disse anbringes der samtidigt i en Loge 3000—,4000 Stykker. I enhver af
disse Krukker gydes der lidt almindelig Eddike eller Træeddike med en
Tilsætning af Bryggergjær. Fremdeles stilles der i hver Krukke en Blyplade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free