Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Surrogater for Blyhvidt - Krompræparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KROMPRÆPARATER.
467
Limfarve, hvorimod det paa Grund af sin ringe Dækningsevne ikke gjerne
rives med Fernis og Olie. Fabriker, hvor der tilvirkes Tapeter, Glanspapir,
Spillekort o. s. v. ere store Forbrugere af denne Vare, saa meget mere som
den ved Siden af en smuk hvid Farve ogsaa besidder en god Glans, en
Egenskab, hvori den ikke giver Kremserhvidt noget efter.
Krompræparater. I den metallurgiske Afdeling af vor Bog have vi
forbigaaet to Metaller, da de ikke udgjøre nogen Gjenstand for den
metallurgiske Videnskab og ere uden al Anvendelse i gedigen Tilstand; disse
Metaller ere Krom og Mangan. Begge ligne hinanden i deres stærke
Tilbøjelighed til at indgaa Forbindelse med Ilt, hvilket har til Følge, at de
aldrig træffes i gedigen Tilstand. Mangan forekommer endog i Naturen som
Overilte, det vil sige med dobbelt saa stor Iltholdighed som almindelige
Tve-ilter; dette Mineral anvendes ogsaa — saaledes som vi have havt Lejlighed
til at omtale det — i Glasfabrikationen, til Klorberedning m. m. Som
Farvelegeme anvendes det kun til at frembringe de violette og sortladne Glassorter,
men derimod kun undtagelsesvis til de finere, lysere Toner.
At Krommetallet (først opdaget Aar 1797) faar sin Plads her i
Kapitlet om Mineralfarverne, retfærdiggjøres allerede af dets Navn, der er
afledet af det græske Ord Kroma, der betyder Farve. Dets Farverigdom og
praktiske Anvendelighed er at søge i dets Ilter og Salte, og i det righoldige
Sortiment af Farver, som disse give, finder ikke blot Maleren og Lakereren,
men ogsaa Glas- og Porcellænmaleren, Glasfabrikanten og fremfor alle
Farveren Ting, der komme dem vel tilpas.
Med Ilt danner Kromet tre Iltningsgrader, af hvilke nogle kunne
indgaa Forbindelser indbyrdes: Kromilte, Kromsyre og Overkromsyre; den
sidstnævnte har kun videnskabelig Interesse. Kromiltet er navnlig som
Emaille-farve af stor Betydning for Glas- og Porcellænmaleren; efter den Maade,
hvorpaa det beredes, viser det forskjellige Nuancer af grønt og giver desuden,
blandet med Jern- eller Zinkilte, sort, med Mangan- eller Kobberilte brun
Farve. Det faas altid ved Reduktion af det kromsure Salt, enten ad den
vaade eller ad den tørre Vej; i første Tilfælde udskiller Kromiltet sig af
Opløsningen i Forbindelse med Vand, Kromiltehydrat, der har en lysegrøn
Farve; det vandfri Ilte er mørkegrønt og fremstilles af Hydratet ved
Glødning. Det smukkeste og kostbareste Kromilte faar man ved Glødning af
kromsurt Kviksølvforilte. Iltet og Kviksølvet forflygtiges, medens Kromiltet
bliver tilbage i Retorten. Ved Glødning mister Iltet næsten helt og holdent
sin Egenskab at opløses endog af de stærkeste Syrer. Kromiltet er en af de
Farver, der kunne taale den stærke Hede i Porcellænovnen, og som derfor
kunne indbrændes under Glasuren. løvrigt har man i den seneste Tid lært
at gjøre det anvendeligt ogsaa for Maleren og Farvetrykkeren. Der gives
adskillige grønne Pulvere, der under Navn af Smaragdgrønt, Mittlers-,
Pan-netiers-, Piessisgrønt m. m. hovedsagelig bestaa af Kromilte, delvist ere
forenede med Bor- eller Fosforsyre, delvist ogsaa blandede med andre Stoffer,
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
