Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Indledende Bemærkninger - Tøjtrykningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tøj trykning.
Indledende Bemærkninger. Tøj trykning er en partiel Farvning, en
Maade, hvorpaa Tøj forsynes med farvede Mønstre. Dette sker ved, at man
ved Anvendelse af adjektive Farvestoffer først paatrykker den fornødne Bejtse
og derpaa, efter at man nøjagtigt har befriet Tøjet for den ubundne Del
deraf, som blot mekanisk har hæftet sig til Traadene, udfarver det i et
Farvebad eller ogsaa anbringer Bejtserne sammen med Farveafkogene. Den
sidste Maade kaldes Applikationstryk. En tredie, væsentlig forskjellig
Methode ved Tøjtrykning bestaar i, at man paa de bestemte Steder borttager
Farven paa den helt farvede Bund, hvorved disse Partier blive hvide eller
ogsaa samtidigt faa en anden Farve i Stedet for den borttagne. Hertil hører
ogsaa det saa kaldte Reservagetryk med visse Stoffer, som dels fælde
den til Farvningen nødvendige Bejtse, dels opløse den og saaledes ophæve
Traadens Forbindelse med Farvestoffet. Ejendommeligt for Tøjtrykkeriet er,
at det blot sker paa visse Steder af Tøjet, at det ikke anvendes til Farvning
af Garn men kun til færdige Væv, og at mindst to, oftest flere, Farver
derved anbringes paa Tøjet. Disse Farver forbinde sig med Tøjet aldeles paa
samme Maade som ved Farvning, altsaa ikke som ved Papir- eller Tapettryk,
hvor Farverne blot lægges paa; i alt Fald hører saadant til Undtagelserne.
Tøjtrykningens Historie er langt ældre end de første, sparsomme og
spredte Meddelelser, som ere naaede til os. Man antager i Almindelighed,
at Indere og Kinesere have været de første, der have malet og trykket
vævede Sager, og man paaberaaber sig herved et Sted hos Herodot, i Følge
hvilket Folket i Kaukasus skal have udsmykket sine Klæder med Billeder af
Dyr og andre Gjenstande og som Farvestof dertil have benyttet sig af
Bladenes Saft, hvormed det havde frembragt fuldkommen holdbare Farver. Paa
Alexanders Tog til Indien saa Grækerne for første Gang mangefarvede Tøjer,
og Strabon har meget at fortælle om deres Farvepragt. Plinius beretter, at
Ægypterne vare meget duelige i den Kunst at farve Tøj paa bestemte Partier.
De toge hvide Tøjer, siger han, som de ikke behandlede med Farver men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>