Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tøjtrykning - Trykning af Uldtøj - Trykning af halvuldent Tøj - Silketrykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRYKNING AF ÜLDTØJTRYKNING AF HALVULDENT TØJ. SILKETRYKNING.
541
Sachsen (1810), skete længe, ligesom Trykning af Silke og halv Uld, alene
ved Haandkraft; men i den senere Tid har man ogsaa ved denne Gren af
Tøjtrykningen benyttet sig af de Fordele, som Maskinerne tilbyde, saa at nu
om Stunder Presser, Perrotiner og Valsetrykkemaskiner kunne anvendes lige
saa godt dertil som til Trykning af Bomuldstøjer. Ogsaa Damptryk passer
særdeles godt for disse Tøjer; det udføres kun i Lanternen, Tønden og
Kammeret, da Tøjet ikke kan oprulles i Lag, som berøre hverandre, men
maa spændes ud, naar det udsættes for Dampens Indvirkning. Uldfibrenes
store Affinitet til Farvestofferne udelukker Brugen af Kjedelfarvetryk, gjør
mineralske Grundbejtser overflødige og tillader Bejtsens Blanding med Farven,
som^derpaa ved Bejtsningen hefter til Tøjet. Uldtøjets Tilberedning,
Blegning og Svovling kræve derimod den største Opmærksomhed; undlades denne
eller faa nogen Art Svovlforbindelse Lov til at blive, opstaar der ved
Dampbadet Pletter, som kunne fordærve hele Farvningen. En særegen Slags
Uldtryk er Berilltrykket, som navnlig passer til tynde Floneller; det kaldes
ogsaa ophøjet Tryk. Tøjet behøver dertil hverken at koges eller bejtses.
Farverne fortykkes med Stivelse eller Senegalgummi og paatrykkes med
graverede, firkantede Trykf’orme af Messing under varm Presse. Efter
Trykningen og Flonellernes Tørring borttages ikke Fortykningsmidlet, hvorfor
Mønstret fremtræder noget ophøjet. Berilltryk, som ogsaa kan udføres med
Valser, anvendes kun paa faa Steder.
Trykning af halvuldent Tøj af blandet Bomuld og Uld er vanskeligere,
da de Farver og Bejtser, som passe for den ene Bestanddel, ikke egne sig
for den anden. Der findes ogsaa Farver, som let fæstne sig paa Uld men
derimod vanskeligt paa Bomuld. Uldtraadenes større Affinitet til Farvestofferne
end Boinuldstraadenes har i Almindelighed til Følge, at begge Slags farves
ujevnt; denne Ulempe maa dog Trykkernes Kunstfærdighed og Duelighed
søge at afhjælpe. Halvuldent Tøj maa ligesom Bomuldstøj grundbejtses og
dertil forinden være fuldkomment bleget. Dampbehandlingen er ligesom ved
Uldtøjet, men sker altid i Kammeret.
Silketrykning kræver en foregaaende Blegning af Tøjet, som derpaa
behandles omtrent paa samme Maade som Kattun; dog giver man
Dampfarverne Fortrinet, da de fæste sig paa Silken med en særlig Glans. Silketøj
bejtses enten ikke, eller ogsaa faar det Bejtser af Alun, Tinsalt og Tinklorid
eller Rødbejtsning. Farverne bør være saa fri for Syrer som muligt;
Dampbadet varer i Almindelighed kun 15—20 Minuter og gives som oftest i
Lanternen. I den senere Tid har Anilinfarvetryk paa Silke taget i den Grad
Overhaand, at det ser ud til, som om det skal fortrænge alle andre Stoffer
og Fremgangsmaader.
Endnu staar tilbage at omtale Mandarintryk paa Silke og
Halvsilke. Det har sit Navn af et Slags Silke, som kaldtes Mandarine, og blev
en Tid benyttet til Trykning af Foulards (ostindiske Lommetørklæder) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
