Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Tapettilvirkningens nuværende Standpunkt - Farvet Papir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
TAPETTILVIRKNINGENS NUVÆRENDE STANDPUNKT. FARVET PAPIR.
I Kan ada findes der et enkelt Etablissement for Tilvirkning af
Tapetpapirer, men uden Betydning.
I Brasilien er der allerede for længere Tid siden gjort Forsøg paa
at fremhjælpe en national Industri, men den befinder sig endnu ikke paa et
videre højt Udviklingstrin.
Danmarks betydeligste Tapetfabrik er Frænckels; den forfærdiger
næsten udelukkende simple og mellemsimple Tapeter, kun undtagelsesvis finere.
Norges eneste Fabrik er Frølichs i Kristiania; den tilvirker navnlig
meget billige Tapetpapirer.
I Sverig findes der blandt andre en meget betydelig Fabrik, Kåbergs;
den blev grundlagt Aar 1854 og har været i rask og stadig Fremgang, saa
at den nu beskjæftiger henimod 100 Arbejdere og tilvirker omtrent 340,000
Ruller om Aaret. Dens Produkter udføres baade til Danmark, Norge, Finland
og Rusland og udmærke sig ved smagfulde Mønstre. Tegningerne til disse
ere originale og udføres i Paris; til de finere Tapeter udføres ogsaa Formene
i Frankrigs Hovedstad. — Mine ur s Fabrik har lagt sig efter en Specialitet,
nemlig Efterligning af Gyldenlæder; Tilvirkningen, der kun drives i mindre
Skala, har vundet meget Bifald baade i Landet selv og uden for Landet;
Priserne ere imidlertid temmeligt høje og ville derfor vanskeliggjøre en videre
Udbredelse.
Farvet Papir. Vi ville her beskjæftige os lidt med en Industri, der er
temmeligt nær beslægtet med Tapettilvirkningen, nemlig Fabrikationen af farvet
Papir, der i de fleste Lande ikke træder frem som en selvstændig
Industrigren, men som oftest i Forbindelse med Bogbinderiet. Først efterhaanden
som der blev større Brug for dette Slags Papir kom man paa den Tanke at
tilvirke det fabrikmæssigt; Begyndelsen blev gjort i Tyskland, hvor denne
Industri vedblivende har havt sit Hovedsæde. Fastlandets betydeligste Fabriker
ere Alois Dessauers i Aschaffenburg og Knepper & Ko. i Wien. Den
første blev grundlagt Aar 1810 og er en af de største i sit Slags. Den
leverer foruden almindeligt farvet Papir Efterligninger af flettede Straasager,
Træmarmor, Kartonpapir, Glans- og Alabastpapir m. m. Dens Produkter
forsendes over hele Jorden, men navnlig til Amerika og Australien. I Europa
afsættes dens Varer især til Madrid, Neapel, Stockholm, Petersborg, Paris,
Marseille og Bordeaux. Fabriken anvender Dampkraft i betydeligt Omfang
og beskjæftiger desuden omtrent 270 Arbejdere.
Knepper & Ko. i Wien blev grundlagt Aar 1827, og denne Fabrik
er nu en af de betydeligste. Den beskjæftiger indtil 800 Arbejdere og
tilvirker alle Slags farvet Papir, Spillekort- og Cigaretpapir, det sidstnævnte
udelukkende til Udførsel til Orienten. Man forbavses baade over Varernes
Billighed og Mønstrenes Righoldighed; af Marmorpapir gives der saaledes ikke
mindre end 200 forskjellige Slags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>