- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
566

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Tapeter som Dekorationsmiddel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

566

TAPETER SOM DEKORATIONSMIDDEL.

Vægbeklædning, Draperier, Tæpper og Møbler til et harmonisk Hele —
medfører det forfriskende og behagelige, som vi saa gjerne ønske i vore Boliger.

Hensynet til Klarhed tillader kun undtagelsesvist Væggenes Beklædning
med Træ, hvor meget dette end kan tiltale os ved den Følelse af Varme og
Tørhed, som det vækker. Træbeklædning synes næppe anvendelig andetsteds
end i Spise- og Billard værelser, thi her behøve vi ikke at søge nogen
Adspredelse for Øjet, og derfor vilde man ogsaa kunne give dem og
Badeværelser en Marmorbeklædning. Denne er ellers kun anvendelig, hvor
Kølighed kan antages at være os velkommen, saaledes i Sommerboliger; men i
alle de Tilfælde, hvor vi behøve Varme, ville Marmorvægge paa en ubehagelig
Maade støde os fra sig ved den Følelse af Kulde, de vække.

Anvendes derVoxdugs- eller Papirstapeter, farvede Tøjer eller Maling,
maa man — overalt, hvor man ønsker en livlig Belysning uden altfor stor
Bekostning — benytte en saa klar Farve som muligt, en saadan, som
tilbagekaster Lysstraalerne i Stedet for at opfange dem. Naar man tager
ensfarvede Tapeter, bør derfor i dette Tilfælde alle mørke Farver undgaas, lige
som ogsaa de lysere Farvers mørkere Toner; de egne sig kun for de Tilfælde,
hvor Hensynet til Klarhed er en Bisag. Men altfor skinnende Farver, f. Ex.
den trættende orangegule, maa ogsaa forkastes, naar deres Anvendelse ikke
har en bestemt Hensigt, og med visse andre Farver, f. Ex. violet og rødt, bør
man være sparsom, navnlig i Damernes Værelser, da de ikke have nogen
heldig Indflydelse paa Hudens Skjønhed. Det er imidlertid ikke muligt at
lade nogen anden Farve træde i Stedet for den røde, naar der er Tale om
alvorlig Pragt. En varm og glinsende gul Farve er af tilfredsstillende
Virkning — mindre dog ved kunstig Belysning —, og den passer godt til Møbler
af rødligt Træ; den lyseblaa Farve gjør Værelset større og passer til
Forgyldninger og gule Træarbejder; den grønne Farve er heldig for Hudens Skjønhed
og den passer fortræffeligt til Mahognimøbler og Forgyldninger, men den maa
ikke tages for mørk.

Med Iagttagelse af hvad vi tidligere have ytret om den kunstige
Belysnings Indflydelse kunne næsten alle disse Farver anvendes enten alene eller
i Forbindelse med hvidt eller ogsaa som lysere Felter paa en mørk Grund
eller endelig i lyse Toner som Baggrund for stærkt farvede eller graa
Tegninger; i det sidstnævnte Tilfælde faar den graa Farve et let Anstrøg af
Grundens Farve. Af brogede Stoffer med Mønstre er der næppe andre
anvendelige end de persiske eller indiske, det vil sige Tøj- eller Papirstapeter
med smaa kattunlignende Mønstre, og dette kun i mindre Værelser med
Indfatning af Bordter, som passe dertil.

I Almindelighed kan det bemærkes, at man ved Valget af flere Farver,
der skulle høre sammen, maa tage Hensyn til den Karakter, Dekorationen
skal have: om man skal tage alle lyse eller alle mørke eller anbringe lyse
ved Siden af mørke. I sidstnævnte Tilfælde vinde de lyse Farver i Kraft,
naar de skilles af sort, og de mørke blive mere livlige, naar de skilles af
hvidt. Vil man opnaa den største Virkning ved Sammenstilling af dem, maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free