- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
579

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Tilvirkningen af Voxdug - Trykningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRYKNINGEN.

579

sætte sin Form derpaa og derpaa at overflytte dem til Voxdugeny idet han
giver Formen et Par Hammerslag, naar den er bleven anbragt paa sit Sted;
til større Forme anvendes der undertiden i denne Hensigt en Skruepresse.
Tørringen foregaar i Rammer, enten i Tørrekamre eller i den fri Luft.
Undertiden er der truffet den Foranstaltning, at Trykrummet ligger i en af
Fabrikens øverste Etager og den trykkede Dug gjennem en Aabning i Væggen
føres ud i den fri Luft, saa at den efterhaanden glider længere og længere
ned ad Bygningens Væg.

Det ligger i Sagens Natur, at det maa være forbundet med
Vanskelighed at trykke brede Stykker saaledes, at Farven bliver jevnt fordelt, thi
de klæbrige Farver afsætte sig tykkere midt paa Formen end paa Kanterne,
naar den løftes op fra Farvebordet, og som Følge heraf, vilde Formen atter
afsætte Farven ujevnt paa Dugen. For at afhjælpe denne Ulempe plejer man
at anvende særlig Omhu paa Farvens Fordeling paa det elastiske Farvebord,
saa at enhver Del af Formen kommer til at modtage en bestemt Mængde
Farve. Mønstre, som det vilde være for vanskeligt at trykke, blive udførte
ved Hjælp af Pensel, og visse Fabriker synes at have deres egne
Fremgangs-maader for i det mindste tildels at kunne overvinde disse Vanskeligheder.
Marmormønstre udarbejdes paa fri Haand; Pensler, Svampe, Puder af Uld
m. m. ere her de Midler, som ved dygtig Anvendelse bringe Farverne til at
ligge i den ønskede Orden, enten saaledes, at de blive som prikkede i
Bunden, dels saaledes at de, efter først at være strøgede paa Tøjet, atter delvist
fjernes. Blandt de Redskaber, der anvendes til at frembringe Marmormønstre,
er der ogsaa et, som man ikke let falder paa at tænke sig: nemlig Salat.
Et Salat- eller Kaalhoved, der er gjennemskaaret med et lige Snit, afgiver
en meget god Tampon til Marmorering.

Denne specielle Gren af Tilvirkningen, hvor der ikke finder nogen
egentlig Trykning Sted, er blevet særlig udviklet i den senere Tid. Ikke
alene alle Slags Fantasimarmor, men ogsaa de virkelige naturlige
Marmorarter og de forskjellige Slags Træ, eftergjøres saa skuffende, at det ikke vilde
være muligt at opnaa det samme Resultat ved noget som helst andet Middel,
ikke engang ved Haandmaling. Man benytter hertil smaa Haandmaskiner, der
som oftest bestaa af Trævalser med ophøjet Gravering; de modtage Farven
fra en Farvevalse, der ere omviklede med laaddent Tøj, og føres over Dugen,
der ligger paa et langt Bord. Mønstret færdigtrykkes med en forbavsende
Hurtighed. Ved Siden heraf bruges der ogsaa Kamme, der frembringe
Tegning af Træets Aarsringe og Marvstraaler i den tynde Farve; fremdeles
anvendes der Spredningspensler, der frembringe et Indtryk af Blødhed, samt
andre simple Hjælpemidler. Tilsidst overtrækkes alle Voxdugsartikler med
en Glansfernis, der giver Farven dens fulde Klarhed; Varen er nu færdig til
at anvendes, forudsat at der ikke er indtruffet noget Uheld under Tørringen,
noget, der let kan ske som Følge af den lange Tid, der medgaar hertil.

Voxdugsfabrikationen har hidtil kun i ringe Maalestok forstaaet at
drage Nytte af de Fordele, Maskinvæsenet tilbyder. Aarsagen hertil maa

37*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free