Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 585
bragt i Camera obscura. Daguerre skrev strax til Niepce, men denne, som
var tilbageholdende og forsigtig, svarede først efter 1 Aars Forløb. I
Mellemtiden havde Niepce været i London, hvor en Broder til ham levede; han
havde fremlagt Prøver paa sin Opfindelse i det kongelige Videnskabernes
Selskab, men han vandt kun liden Sympathi der. Endelig efter en længere
Tids Forhandlinger sluttede han en Kontrakt med Daguerre den 5te Septbr.
1829, og nu begyndte de at arbejde i Fællesskab. Stadig Gjentagen af de
tidligere Forsøg, stadig Søgen efter nye Midler, men uden at komme stort
videre. For at faa en fin glat Plade at arbejde paa anvendte Niepce
forsølvede Kobberplader, hvor Sølvet da blev fint poleret. Naar han havde
fixeret sit Billede, d. v. s. opløst den af Lyset upaavirkede Asfalt i Petroleum
og Lavendelolie, medens den af Lyset paavirkede var bleven uopløselig,
fremkom det glinsende Metal, og dette dannede en grel Modsætning til
Asfaltbilledet; for at dæmpe paa denne Virkning og lægge lidt Halvskygge i sit
Billede, udsatte han Pladen for Indvirkning af Joddampe. Niepce tilsigtede
alene herved at farve Metallet; hvad han foretog sig i kemisk Henseende
herved, havde han ingen Anelse om, og dog var han nærmere ved Maalets
Løsning end nogensinde tidligere. Niepce har holdt Stofferne i sin Haand til
Dannelsen af et langt fuldkomnere Billede, end han kunde frembringe ved
sin Asfaltproces, men det lykkelige Greb manglede han her; det faldt ham
ikke ind, at han i Jodsølvet, som han dannede paa Pladen havde et
Hovedstof, et i langt højere Grad af Lyset paavirkeligt Legeme end Asfalten; han
tænkte ikke paa at anbringe sin joderede Sølvplade igjen i sit Camera
obscura, han betragtede Jodet kun som et Sværtningsmiddel. Efter et Liv
fuldt af rastløs Arbejden mod Maalet, men uden at naa dette, uden at have
set noget positivt tilfredsstillende Resultat af sit Arbejde døde han den
3die Juli 1833. Faa Aar efter lykkedes det hans Medarbejder Daguerre at
opnaa Resultater, der bragte hans Navn ud over Verden, og som betragtedes
saavel af Lægfolk som Videnskabsmænd som noget aldeles uhørt paa
Opfindelsernes Omraade.
Daguerre arbejdede trolig videre; men pludselig, fortælles der,
forsvandt han saa at sige fra Omverdenen; Forsøgene vare traadte ind i et nyt
Stadium; Daguerre havde gjort en Opdagelse. Man fortæller at det skete
tilfældig. En Dag havde han ladet en Ske ligge paa en af de joderede
Sølvplader i Vinduet, og da han atter skulde benytte Skeen, saa han, at Sollyset
havde tegnet et Omrids af denne, der hvor der var Jodsølv paa Pladen.
Daguerre forkastede Asfalten og gjorde Forsøg med Jodsølvplader. Men
dermed var dog Opfindelsen endnu ikke fuldt færdig; der maatte meget Arbejde
til endnu, megen Studeren i kemiske og fysiske Skrifter, og endelig var
Me-thoden helt færdig, Daguerre kunde i kort Tid frembringe et Billede af en
hvilkensomhelst synlig Gjenstand, og det med en Naturtroskab og Sandhed
indtil de mindste Detailler, som ingen Kunst kan opnaa, som den gamle
Ti-phaine havde sagt Aar 1760.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
