Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Fremkaldere - Fotografier uden Sølvsalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
FREMKALDERE. FOTOGRAFIER UDEN SØLVSALTE.
Vi have sagt, at Belysningstiden afhænger af Fremkalderens Evne til
at udvikle Billedet. Et Exempel skal gjøre dette forstaaeligere.
Lad os præparere et Ark Papir med Jodsølv og skjære det i tre
Stykker, som vi ville mærke med Nr. 1, Nr. 2 og Nr. 3. Vi belyse da hvert
Stykke under lige Forhold 1 Minut i Camera obscura. Nr. 1 ville vi nu
fremkalde med Gallussyre, som vi vide bar Evne til at fremkalde et Billede
i alle Detailler, forudsat at Belysningen har været tilstrækkelig. Det vil
imidlertid rimeligvis vise sig, at kun de højeste Lyspartier i Billedet Nr. 1
ville komme frem; med andre Ord: Pladen er ikke belyst længe nok. Vi
fremkalde da Nr. 2 med Pyrogallussyre, og her vil Billedet komme helt frem
i alle Enkeltheder, ogsaa de mørkere Partier. Fremkalde vi nu Nr. 3 med
den almindelige Jernfremkalder, da faa vi et Billede, der fremkommer som
et Lyn, og derefter sløres Pladen. Den viser sig at være belyst meget for
længe, og dog hår den ikke modtaget stærkere Lysindtryk end begge de
fore-gaaende. Man antager derfor med god Ret, at en ringe Belysningstid — et
eneste Sekund — er nok til at tegne Billedet paa de nu brugelige
følsomme Plader.
Nogle faa (10 à 20) Sekunder til Tegning af et Portræt maa jo anses
for uhyre kort Tid, og dog er den lange Belysningstid bestandig Fotograferne
og Publikum en Torn i Øjet. Tiden kan afkortes saa vel ved mere lysstærke
Objektiver, og mere følsomme Præparater, som ved mere virksomme
Fremkaldere. Det er især de sidste, der i en ikke fjern Fremtid lade haabe et
overraskende Resultat af kort Belysningstid.
Fotografier uden Sølvsalte. Fotografier med Sølvpræparater ere desværre
meget let forgængelige. Kun de mørke Aftryk holde sig nogenlunde godt,
naar de fixeres og udvandes omhyggeligt. Fotografien er uden Tvivl
selvskreven til i Fremtiden at afløse Kobberstikkeren og Lithografen; men, for at
naa dette Maal maatte man finde ægte Stoffer (Farver), der lode sig anvende
fotografisk istedetfor de upaalidelige og dyre Sølv- og Guldpræparater. Paa
den anden Side maatte man forbedre Objektivernes Konstruktion saaledes,
at de ikke »fortegnede«. »Steinheils retvinklede Aplanat« opfylder denne
sidste Betingelse og Poitevin har forlængst aabnet Vejen for den første.
Kemikeren Mungo-Ponton havde Aar 1838 gjort den Iagttagelse,
at en Opløsning af dyrisk Lim, hvis finere mere rensede Sorter gaa i Handelen
under Navnet Gelatine, ved at blandes med en ringe Mængde Kaliumbikromat
(tvekromsure Kalium) og derpaa udsættes for Lyset, gik over i en uopløselig
Modifikation efter at Limen atter var stivnet. Der foregaar herved en
Reduktion af Kromsaltet, saaledes at der dannes Kromtveilte, som indgaar en
uopløselig Forbindelse med Limstoffet. Albumin og arabisk Gummi vise et
lignende Forhold, hvilket alt nærmere blev undersøgt af Fox Tabot Aar 1853.
Dette Forhold blev af Poitevin benyttet til hans berømte fotografiske
Kulproces, hvorved man faar et Billede dannet af finfordelt Kulstof, et Legeme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
