Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotografi - Kulfotografi. Papirets foreløbige Præparation. Farvens Blanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
KÜLFOTOGRAFI. PAPIRETS FORELØBIGE PRÆPARATION. FARVENS BLANDING.
ikke anvende en saadan Kontrol ved Pigmentmethoden, idet Billedet ligger
skjult i det sorte Kullag og først bliver synligt ved de Behandlinger, Papiret
senere bliver underkastet. For at Billederne ikke skulle være for længe
udsatte for Lyset anvender man særlige Instrumenter, de saakaldte
Pigmenttryk-Fotometre, Lysmaalere, der i bestemte Tidsenheder angiver Lysets Virkning
ved gradvis Farvning af Prøvepapirer, der ere følsomme for Lyset.
Fotometret er indrettet paa følgende Maade: det bestaar af en lille
Blikdaase med dobbelt Laag; i dette Laag findes der en rundAabning, forsynet
med Glas, der er farvet chokoladebrunt, den Farve, som
Klorsølv-Albuminpapir antager, naar det har været udsat for Solen i 90 Sekunder. I dette
Glas er der ladet en lille gjennemsigtig Aabning, hvorunder der kan glide
en Strimmel følsomt Papir. Naar Papiret har antaget samme Farve som
Glasset, har man naaet til 1ste Grad; Strimlen trækkes derfor lidt til Siden,
saa at et friskt Stykke kan blive udsat for Lyset; naar dette nye Stykke
har antaget den chokoladebrune Farve, er 2den Grad naaet o. s. v. .
Til en Plade af almindelig Tykkelse vil en Udsættelse for Lyset af
2 Grader være tilstrækkelig, men undertiden vil det blive nødvendigt at gaa
indtil 5 Grader.
Paa alle de Steder af Pigmentpapiret, hvor Lyset gjennem den
negative Plade har kunnet komme til at virke, er der nu efter Udsættelsen for
Lyset fremkommet en fast, uopløselig Forbindelse af Gelatine og Kromtveilte
samt Kullet, medens de Steder, der have ligget under de mørke Partier af
den negative Plade ere vedblevne at være opløselige i højere eller mindre Grad,
eftersom Lyset slet ikke eller dog kun i ringere Grad har kunnet virke
derpaa. Nu vil det altsaa komme an paa at kunne udvadske de Steder af
Pigmentpapiret, der ikke ere bievne trufne af Lyset, ved en særlig Methode,
for at de Steder, der ere bievne gjorte uopløselige og som udgjøre Billedet,
kunne blive tilbage.
Man bringer derfor Kopieringsrammen tilbage til det mørke Kammer,
tager det belyste Papir ud af den og dypper det strax med Billedsiden nedad
i koldt Vand, for at det kan blive rigtigt gjennemtrængt heraf og let kan
bringes til at sætte sig fast paa en Spejlglasflade; man trykker det meget
fast hertil ved Hjælp af et Stykke Kautschuk. Billedlaget, der bestaar af
Gelatine og Kul, bliver nu siddende paa Glaspladen. Denne dyppes nu i
Vand, der er opvarmet til omtrent 40° C.; naar Glaspladen har været nogle
Minuter i dette varme Bad, søger man ved at skyde og trykke at faa
Pigmentpapiret til at løsne sig fra Pladen. Inden kort Tids Forløb vil der vise
sig en sort, klæbrig Masse ved Kanterne af Papiret mellem dette og
Glaspladen, og man er nu i Stand til fra et af Hjørnerne at trække Papiret løst
fra Glaspladen. Naar man derefter med stor Varsomhed, for ikke at
beskadige Billedets fine Enkeltheder, skyller den opløselige Gelatine, der endnu
er tilbage, fuldstændigt af ved gjentagen Overgydning med Vand, vil der
efter nogle Minuters Forløb vise sig et klart, sort Billede paa Glaspladen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
