Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
49
»Schallern«, hvorimod den franske Benævnelse er »Salade«, afledet af det
spanske Ord celada, »skjult«, formodentlig fordi Ridderens Hoved, naar det
var bedækket med denne Hjelm, blev mere end ellers ukjendeligt, tilmed da
Visiret kun havde en eneste Tveraabning. Som Følge af den Maade, hvorpaa
disse Hjelme ligesom et Fouteral skjødes ned over Hovedet, kunde det under
Fægtningen let hænde, at dette vigtige Værn gik tabt, hvorfor ogsaa de oven
omtalte Hjelme med Charnierer eller forskydelige Halskraver bleve foretrukne.
De øvrige i Fig. 28 forekommende Hjelme ere Bourguignots, Morions,
Marinehjelme og Stormhuer; endvidere forekommer der en saakaldt Jernhat
fra Midten af det 15de Aarhundrede. Nr. 6 er en aaben Hjelm af elegant
Arbejde, som tilhørte det berømte Medlem af Huset Sforza, Arcanio
Sforza-Pallavicino, der under Don Juan d’Austria deltog i Søslaget ved Lepanto.
Nr. 7 og 8 ere schweitsiske og italienske Bourguignots, Nr. 9 en fransk
Morion, alle fra det 16de Aarhundrede. Navnet paa det første af disse Slags
Hjelme stammer fra Burgund, Navnet paa det sidste Slags fra Spanien og
afledes af nogle fra Maurerne, af andre fra det spanske
Ord morro, rundt Legeme. De brugtes fortrinsvis af
Arkebusiererne tilhest, det første Slags i Schweits
og Italien, det sidste Slags i Spanien, Italien og
Frankrig. Ogsaa brugtes de, især Morionerne, til at
skifte med, idet Ridderen tog dem paa i Stedet for
de sværere Hjelme for noget at formindske
Rustningens Vægt. Nr. 10 er en italiensk Marineofficers
Hjelm fra det 16de Aarhundrede; den er af Staal og
har sandsynligvis tilhørt en Admiral eller Skibschef
paa Andreas Dorias Tid. Stormhuen Nr. 11 bares i
det 16de Aarhundrede af Musketererne og
Arkebusiererne tilfods; hele det franske Infanteri under Frants I.
bar saadanne »cabassets«, hvilken Benævnelse
sandsynligvis kommer af det spanske Ord cabeza, Hoved.
Storm- eller Pikelhuer findes endnu hyppigt; oftest ere de prydede med
ind-ætsede Figurer.
Den fuldstændigt panserklædte Ridder søgte ogsaa at beskytte sin
Stridshest, og man træffer saaledes baade Pandeharnisk til Dækning af
Hovedet og forskydeligt Skinneharnisk til Beskyttelse for Hestens Hals, Bringe og
Lænd. At dømme efter gamle Guldmønter og andre Mindesmærker fra Kejser
Maximilian I.’s Tid er der ogsaa forekommet Benpanser, som strakte sig endog
ned til Hoven, men saadan Bepansring maa dog mere betragtes som et
tilfældigt Mesterstykke af en eller anden Vaabensmed, end som noget, der har
været almindelig i Brug. Til de omtalte Jernbedækninger af Hoved, Bals,
Bringe og Lænd kom endnu et Dække for Ryggen samt den jernbeslaaede,
udpolstrede Sadel, som med sin opadbøjede Del ogsaa i høj Grad tjente til
at beskytte Ridderen og gjøre ham mere sadelfast. I Fig. 28 give Nr. 19 og
20 os et Pandeharnisk og en Sadel fra Maximilian I.’s Tid, hvilken Sadel i
Opfindelsernes Bog. VH. 4
Fig. 27. Engelsk
Turneringshjelm fra Aaret 1450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
