Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben - Damaskenerklinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAMASKENERKLINGER.
57
sædvanlig Form, men Grafit. Allerede ved Smeltning af Jernmalm med Grafit
kan det damaskerede Staal erholdes; men der fordres dertil den reneste Malm,
og Processen er langsom samt nødvendiggjør et forholdsvis stort Forbrug af
Grafit og Brændmateriale. Anossow tror at denne Fremgangsmaade er den
fra gammel Tid anvendte.
Endnu lettere end af Jernmalm sker Staalets Tilberedning af metallisk
Jern; denne Methode er den, der anvendes i Slatust og er i Korthed følgende:
Smeltearbejdet sker som ved sædvanligt Støbestaal i smaa ildfaste
Lerdigler, der indsættes i en lille Blæseovn. Man bearbejder højst 10 Pund Jern
ad Gangen, da større Staalklumper vilde være for vanskelige at smede; men
stundom gaar man ogsaa ned til 8 og 6 Pund, idet Staalet bliver haardere,
jo mindre Mængder man smelter. Massen bedækkes i Diglen med et Lag,
bestaaende af Grafit, Hammerskjæl og et Flydemiddel, saasom kalcineret
Kvarts eller Dolomit. Efterat den saaledes fyldte og godt tillukkede Digel
har staaet 31/2 Time i Ilden, er Metallet overtrukket med et tyndt Lag
flydende Slagge, paa hvilken den endnu overskydende Rest af Grafiten svømmer.
Metallet viser allerede i denne Periode et svagt, stribet Moiré paa lysere
Grund og, hvis Grafiten var god, en vis Farvereflex. Efter endnu en halv
Times Ophedning har Metallet faaet en bølgeformig Damaskering; atter en
halv Time, og Moiréen er tydeligere og stærkere udpræget. Udholder Diglen
endnu større Hede, faar man et netagtigt Moiré, som efterhaanden bliver
kraftigere og undertiden bliver baandformigt. Eftersom Processen skrider
længere og længere frem, bliver Mængden af Grafit mindre og mindre. Grafiten
bør være af bedste Kvalitet, da ellers Metallet sjeldent bliver godt til at
smede. En formindsket Tilsætning af Grafit gjør Damaskeringen mindre skarp
og giver et blødere Staal.
Naar Ovnen er bleven kold, findes der i Diglen en Staalkage med
fuldstændig glat og damaskeret Overflade, dog med en Indsænkning i Midten, i
hvilken Krystallisationen tydeligst viser sig. Mangler denne Indsænkning, er
Afkølingen gaaet for hurtigt for sig, Kagen er hul indvendig, Staalet ikke til
at smede, og det er værdiløst, selv om der ogsaa haves det smukkeste Moiré.
Under en lille Svandshammer smedes Staalklumpen til Stænger i 3—9
Ophedninger. Jo mere gjenstridigt Staalet viser sig ved denne Behandling,
og jo længere det holder sig glødende under Hammeren, desto bedre bliver
det. I Hvidglødhede bliver’ Staalet aldeles fordærvet eller idetrnindste gaar
Damaskeringen tabt. Glødeskallen, hvormed Metallet under Udsmedningen
overtrækkes, viser Damaskeringen smukkere og langt tydeligere end selve
Metallet, og denne Omstændighed giver saaledes hurtigt et godt Holdepunkt
til Bedømmelse af Staalets Anvendelighed; den meget vexlende Tegning er
nemlig ingenlunde en blot Tilfældighedssag, men giver den, der forstaar at
læse den, bestemt Oplysning om Staalets Godhed.
Foruden Tegningen viser det damaskerede Staal tillige en Farvereflex,
naar det betragtes paa skraa; ogsaa denne Ejendommelighed, som allerede
fremtræder ved den afkølede Staalkage, er et Tegn paa Godheden. Staal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
