Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Metal- og Jernkanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
METALKANONER. JERNKANONER.
93
Fig. 69. Italiensk
Smede-jernsmorter fra det 15de
Aarhundrede.
det sidste alene 277 Pund; den omtrent 10 Pund tunge Graastenskugle sidder
endnu fastrustet i Løbet tæt foran Kammeret, der vel har rummet SVa Pund
Krudt. Af de øvrige til samme Fund henhørende Pjecer af samme Typus ere
to af 53/4 og Kaliber proportionerede omtrent som denne med 12
Kaliber lange Løb og have vel ogsaa skudt Stenkugler; men de 5 øvrige af
2V2—35/g"s Kaliber ere 25—31 Kaliber lange i Løbet, og af dem fandtes de
to ladte med Smedejernskugler; og man har endnu mindre, men forholdsvis
endnu længere Forstykker til lignende Pjecer, som maa have skudt med
Blykugler. Det var uden Tvivl Stenbøsser af denne Typus, som paa dansk og
svensk kaldtes »Skjærmbrækkere«, formodentlig fordi de vare virksomme nok
mod hin Tids Tømmerforskansninger eller »Skjærme«; »Murbrækkere« har
man da vel kaldt de store Stenbøsser, vist altid med faste Kammerstykker,
som af den Tids Skyts alene kunde magte Fæstningsmurenes Modstand.
Den tredie Hovedtypus af Skyts fra det 15de
Aarhundrede var vel den, som stod de allerældste
Ild-vaaben nærmest. Det var en Slags Morterer til at
kaste Sten- eller Brandkugler under store Højdevinkler
ind over en Fæstnings Mure. Støbte eller smedede af
Jern med Kammerstykket i et med Forstykket, have de
altid et meget kort, oftest konisk dannet Løb med et
langt og snevert Kammer. Man har slige Morterer af
Vægte lige fra 80 til 2400 Pund og indrettede til
Stenkugler paa 10 indtil 400 Pund.
Fra Ildvaabnenes første Barndom har man støbt
saadanne af den Blanding af Kobber og Tin, som kaldes
Bronce eller Metal; man støbte uden Tvivl dengang som
i mange Aarhundreder senere Pjecerne fra Flammeovne,
i Lerformer, over Kjærnestang. Man har et mærkeligt
Exempel paa Metalstøbningens Standpunkt i den
ovenfor omtalte store tyrkiske Stenbøsse fra 1464; den er
støbt i to Stykker, idet Kammerstykket er skruet ind i
Forstykket med en skrueskaaren Tud af 22" ydre Diameter; dengang den
400 Aar gamle Pjece skulde indskibes til England, skruedes de to Stykker
uden Vanskelighed fra hverandre, og det viste sig, at Skruen og dens
Skruemoder vare dannede ved Støbningen uden Efterhjælp med Mejsel og Fil.
Øjemedet med at danne de svære Stenbøsser af to Stykker kan blot have været
at lette Tilvirkningen og Transporten; ogsaa paa de sværeste Smedejerns
Stenbøsser synes Kammerstykket at være skruet fast i Forstykket.
Det er noget uvist, naar man overhovedet har begyndt at støbe
Gjen-stande af Jern; til de ældste Produkter af denne forholdsvis nye Teknik maa
man henregne enkelte endnu bevarede jernstøbte Pjecer, som efter deres Form
ikke kunne være yngre end det 15de Aarhundrede. Langt hyppigere
tilvirkedes Ildvaabnene fra deres første Barndom af Smedejern. Ved smaa Bøsser
dannedes Forstykket ved at vikle en lang Jernstang gloende op om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
