Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Spidsprojektiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
SPIDSPROJEKTILER.
til Spidsprojektiler, der skydes ud af riflede Bagladekanoner, har man endda
maattet komplicere yderligere; ved dette Slags Kanoner vil nemlig Flammen
fra Krudtladningen ikke naa frem til Spidsen af Projektilet og tænde dettes
Brandrør; dette maa derfor i sig optage et Slags Perkussionsindretning, som
strax ved Stødet af Skuddet bringer et Kvantum Knaldsats til at explodere
og derved indleder Antændelsen af den i Rørets Boring eller i dets
ring-formige Rende drevne Krudtsats. Trods de Fremskridt, der ere gjorte baade i
Tidsbrandrørenes Indretning og i deres Tilvirkning, have de dog ikke endnu
naaet den Fuldkommenhed som de langt simplere Perkussionsbrandrør, uagtet
de sidste ere en forholdsvis ny, hine derimod en gammel Opfindelse; man
er endnu saa lidet sikker paa de drevne Krudtsatsers egale
Forbrændingshastighed, at der bestandigt i Virkeligheden indtræffer store Variationer paa
det Tidsforløb af Projektilernes Flugt gjennem Luften, efter hvilket
Brandrøret giver Ild til Sprængladningen. For at raade Bod paa denne Ulempe
har man søgt at kombinere Tids- og Perkussionsbrandrør for at have det
sidste at stole paa, naar det første svigter; men man har hidtil ikke havt
mere Held med slige »dobbeltvirkende« Brandrør end med Tidsbrandrør, ved
hvilke man har søgt andre Midler til at afpasse Explosionsøjeblikket end
Forbrændingen af en dreven Krudtsats. Tilvejebringelsen af et virkeligt
fyldestgjørende Tidsbrandrør er saaledes endnu et aabent Felt for
Opfindsomheden, men rigtignok et Felt paa hvilket det neppe kan nytte at vove sig
ud uden to Betingelser, nemlig omfattende Kundskab om de Erfaringer, som
allerede foreligge i denne Retning, samt Evne og materielle Midler til selv at
indhente nye Erfaringer i stort Omfang og drage dem til Nytte.
1 Begyndelsen, da man indførte Riffelkanonerne og Spidsprojektiler til
disse, gav man sjeldent Projektilerne en større Længde end omtrent 2 à 214
Gange Tvermaalet eller en større Vægt end 2 eller 2x/a Gange den til
samme Tvermaal svarende Støbejerns Kugles. Engelske Konstruktører som
Armstrong og især Whitworth anvendte vel tillige længere og tungere
Projektilformer saavelsom større Krudtladninger; men først lidt efter lidt have
Andre vovet sig til at optage Exemplet og give Projektilet indtil 4 Kalibres
Længde og 4 Rundkuglers Vægt. Allerede denne Forøgelse af Projektilets
Vægt har medført, at der bestandig stilles større Fordringer til Kanonernes
Styrke mod Sprængning, og disse Fordringer ere tillige bievne forhøjede ad
en anden Vej, derved at man har forøget Krudtladningerne i det Øjemed at
drive de tunge Projektilers Begyndelseshastigheder saa højt op som muligt.
Lad os til Exempel tage Kanoner af omtrent 53/4"s Tvermaal i Løbet;
saa-danne skjød før Aar 1855 Rundkugler paa 24 Pd. med 8 Pd. Krudt; efter
Riffelskytsets Indførelse gav man dem i Begyndelsen Spidsprojektiler paa
c. 48 Pd. at udskyde med 4—5 Pd. Krudt; men efterhaanden ere Fordringerne
stegne til, at Kanoner af dette Kaliber skulle skyde Projektiler paa 72 Pd.
med 12 à 16 Pd. Krudt, og man er for Tiden ifærd med at prøve
Riffelkanoner af det gamle 24pds. Kaliber med Projektiler paa indtil 100 Pd. og
Krudtladninger paa indtil 30 Pd. Af overdrevent store Ladninger som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
