Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Nyt Kanonmateriale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYT KANONMATERIALE.
127
betydelige Styrke mod Sprængning. Efter Forslag af Sir William Pallisser
har derfor den engelske Regering ladet en stor Del gamle Støbejerns Kanoner
omdanne til Riffelskyts derved, at der i dem, efter at det gamle Løb er
blevet udboret til noget større Diameter, er indsat temmelig tynde Smedejerns
Piber; uagtet det er disse, som bære saagodtsom hele Krudtgassens Tryk,
idet Støbejernskanonen ikke paavirkes ret meget af dette, have de saaledes
forstærkede Pjecer vist sig fuldkomment paalidelige, og de bruges i stort
Antal paa den engelske Flaades mindre Skibe og paa Fæstningerne.
Allerede inden Riffelkanonernes Opkomst havde den bekjendte
Staal-fabrikant Krupp i Essen i Westfalen undfanget den Tanke, at man i
Støbe-staalet maatte kunne faa et fortrinligt Materiale til Kanoner. Efter nogle
foreløbige Forsøg i Brunsvig med Smaakanoner af Staal, gav han Møde
paa Londoner Udstillingen 1852 med en 6pds. Kuglekanon af Støbestaal.
Materialets høje Pris var vel Hovedaarsagen til, at man længe trykkede sig
ved at antage det. Preussen, som 1860 indførte et Fæstnings- og
Belejringsmateriel af riflede Støbejerns Kanoner, og som senere i meget stor
Fig. 79. Preussisk 6pds. riflet Bagladekanon af Støbestaal fra 1861.
Udstrækning har benyttet Riffelkanoner af Metal, antog dog 1861 og
de nærmest følgende Aar 6pds. og 4pds. riflede Feltkanoner af Støbestaal i
den Tanke, at Skytset lod sig konstruere med mindre Vægt af dette Materiale
end af hvilketsomhelst andet, og Exemplet blev tidligt taget tilfølge af
Belgien og tildels af Rusland, som endog anlagde et eget Staalkanonværk ved
Obuk of. De første Staalkanoner, hvad enten de vare indrettede til at lades
fra Mundingen eller’ bagfra, vare afsmedede under Damphammeren i et Stykke
— Baglademekanismen naturligvis fraregnet. Snart gjorde man imidlertid den
Erfaring, at Staalet, hvor fortrinligt et Materiale det end iøvrigt er, dog er
svigefuldt, idet der stundom indtraf Sprængninger af Staalkanoner under
Omstændigheder, hvor der efter den forudgaaende Erfaring ikke var
nogensomhelst Grund til at vente sig saadant. Dette, maaske i Forbindelse med
den Omstændighed, at Staaltilvirkningen i England dengang neppe stod paa
den Højde, som Krupp havde drevet den op til, medførte, at da det engelske
Artilleri Aar 1870 og nærmest følgende Aar antog Forladekanoner af Staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
