Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Mitrailleuser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
MITRAILLEUSEN.
som tillige afgav S.æde for Skytten, der holdt Bøssekolben til Skulderen og
rettede Piben, hvorhen han vilde. Løbet havde intet Fænghul; det ladedes
med et stort Antal Skud, det ene ovenpaa det andet, hvert bestaaende af
en Krudtladning og en Blykugle, gjennem hvilken der var boret et snevert
Hul, fyldt med en langsomt brændende Krudtsats; ovenpaa den yderste Kugle
kom der en særegen Antændelsesladning; naar man vilde til at skyde, tændtes
denne; fra denne forplantedes Ilden i Løbet af en Sekund eller to gjennem
den forreste Kugles Ildkanal til dens Krudtladning, der, samtidigt med at
den skød sin egen Kugle ud, forplantede Antændelsen til den næste Kugles
Ildkanal o. s. fr. Et efter et smeldede alle Skuddene af, indtil Piben var
tom. Oprindeligt vare Espingolerne glatborede og skøde med runde Kugler,
der for at Ilden ikke skulde slaa udenom dem, og alle Skuddene gaa af paa
Fig. 92. Den franske Mitrailleuse.
en Gang, passede saa tæt i Løbet, at de paa Grund af den indespærrede
Lufts Modstand ikke kunde føres ind uden videre; Ladningen af Løbene
maatte derfor foretages paa en særegen Maskine i et fast eller improviseret
Laboratorium, og hver Espingol maatte føre sin Skudforsyning med sig, ikke
i Form af Krudt og Kugler til at lade i Piben, men i Form af ladte Piber,
som efter hverandre bleve lagte paa Lavetten. Omtrent 1850 fandt man
paa at rifle Espingolerne og lade dem for Haanden med Spidskugler indsatte
i Papirspatroner; uagtet Espingolerne i denne forbedrede Form noget mere
nærmede sig et brugeligt Krigsvaaben, og uagtet de optoges baade i Flaadens
Bevæbning og som Udrustning for særegne Afdelinger i Felten, fandtes de
dog lidet brugbare; og ligesaalidt som de bleve efterlignede i fremmede Stater,
ere de efter Aar 1864 herhjemme bievne betragtede som gangbare Vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
