Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Knive og Gafler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabrikationen af Staalredskaber,
IVnive og Gafler. Det synes, som om Brugen af Bordknive først er
bleven almindelig i det 16de Aarhundrede, og man kan vel saaledes have
Grund til at antage, at det først er fra den Tid at regne at Knivsmederiet
har faaet nogen egentlig Udvikling, skjøndt dets første Oprindelse som et
særligt Haandværk, maa lægges meget længere tilbage i Tiden.
I England har Knivsmederiet nu sit Hovedsæde i Sheffield, i Tyskland
i visse Egne af Westphalen, navnlig i Solingen. I Frankrig leverer Paris
egentlig kun Luxusvarer. hvortil Klingerne navnlig tages fra Departementerne
Puy-de-Dome, Haute-Marne og Vienne, hvor denne Tilvirkning holder sig
samlet. I Sverig er det, som bekjendt, Eskilstuna, der er Hovedsædet for
Tilvirkningen af Knive, Saxe m. m., der i Godhed mindst staa lige saa højt
som de engelske; det er navnlig Fabriken Ståhlfors, anlagt Aar 1848, der er
bleven berømt for sine gode Bordknive m. m.
Til Knivsmedning benyttes dels Garvestaal dels Støbestaal. Det
førstnævnte Slags benyttes navnlig til saadanne Staalredskaber, der nok skulle
have en skarp Eg, men dog ikke behøve nogen videre Haardhed, hvorimod
de udkræve en vis Fasthed eller Spændighed. Blandt alle Staalsorter er det
Støbestaalet, der antager den højeste, reneste Politur og den stærkeste
Hærdning. Derfor benyttes det ogsaa til alle finere Slags Smedearbejder, saasom
Rage- og Penneknive, kirurgiske Instrumenter, Saxe af bedste Slags o. s. v.,
men det er dyrt og desuden skørt, saa at Eggen let bliver skaaret.
Hvad Tilvirkningsmaaden angaar, have disse Staalvarer meget fælleds,
hvor forskjellige de end maa være med Hensyn til deres Form. De
forfærdiges enten helt og holdent af Staal eller ogsaa ere de forstaalede, det vil
sige, at deres Hovedmasse bestaar af Jern, medens kun den Del, der skal
danne Eggen, er af Staal og svejses til. Ved Medanvendelse af Jern som
det billigere Materiale spares der i Omkostninger, men som oftest er denne
Besparelse dog kun en Bisag. Forbindelsen af Staal og Jern har et andet
Øjemed, navnlig ved Øxer, Mejsler og andre Redskaber, der benyttes med
særlig Kraft, det nemlig at gjøre dem mere holdbare. Det sejge, traadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
