Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Smedning af Bordknive - Saxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMEDNING AF BORDKNIVE. SAXE.
173
ningen paa den Maade, at en Mængde Knivblade stilles med Ryggene nedad
og tæt ved hverandre paa en Jernplade, der holdes over Ild, indtil den rette
Anløbningsfarve viser sig.
I Fig. 98—104 er der afbildet forskjellige af de almindeligste Sorter
Bord- og Lommeknive samt deres enkelte Bestanddele. Bordkniven bestaar
af Bladet L, Brystet V og Angelen S. Lomme- eller Foldekniven bestaar
egentlig af tre Dele: Bladet, Fjederen og Skaftet. Trykket, der hører til
Bladet, fastgjøres bevægeligt til Skaftet med en fastnitet Stift. Skaftet i og
for sig bestaar af to tynde Metalplader P, der ere beklædte med to andre
Stykker, G, der kunne være formede paa mange forskjellige Maader og kunne
være af Ben, Træ, Elfenben o. s. v. I Skaftets Rygside er Fjederen R
fastnitet paa to Steder, men mellem Metalpladerne foran Fjederen er der ladet
tilstrækkelig Plads aaben for selve Bladet, naar Kniven lukkes.
Tilvirkningen af Rageknive stiller store Fordringer til Arbejderens
Omtanke og Dygtighed. Skal en Ragekniv blive god, er det nødvendigt at
anvende udmærket Staal, en vel afpasset Hærdningsgrad og en meget fin Eg.
Materialet, der anvendes, bestaar af flade Jernstænger af Tykkelse som
Rageknivens Ryg, og Smedningen, der beskjæftiger to Arbejdere, sker paa en svagt
bøjet Ambolt. Smedningstemperaturen maa ikke overstige svag Rødglødning,
da Staalet ellers vil miste sine gode Egenskaber, og det bliver derfor
nødvendigt at gløde Bladet 10—12 Gange. Efter den sidste Glødning fortsættes
Hamringen indtil Staalet er blevet koldt. Derved faar det den Fasthed, der
er nødvendig for Eggens Godhed.
Naar Bladene skulle glødes før Hærdningen, lægger man Bladene over
Ild med Eggen opad og opheder dem kun til kirsebærrød Brunglødning,
hvorefter de med Ryggen først dyppes ned i Hærdningsvædsken, som omrøres, til
de ere bievne fuldstændigt kolde. Bladenes bagre Del bliver ikke hærdet.
Anløbningen fremkaldes ved at Bladene, med Ryggen nedad, holdes over en
klar Ild eller en Spirituslampe. Man benytter ogsaa Metalbad, det vil sige
en flydende Legering af Tin og Bly. For Rageknive ere de gullige
Anløbnings-farver de mest passende; det afhænger af Staalets Beskaffenhed, som man
nøje maa kjende, hvilken af disse Farver man bør vælge i hvert enkelt
Tilfælde. Knivenes Slibning og Polering komme vi til at omtale lidt senere.
Der forfærdiges ogsaa meget gode Rageknivsblade efter en anden
Me-thode, der først er bleven anvendt i England. Tynde Staalplader presses til
den Form, Bladet skal have, og til dette fastnites der i Stedet for Ryg to
smalle Staallister. Saadanne Blade, der have samme Tykkelse overalt, ere
meget lettere at hærde.
Saxe. Tilvirkningen af Saxe er et af de vanskeligste Arbejder, som
Smeden har at udføre, idet han nemlig skal forfærdige et Instrument,
saaledes som det nu bruges, i to særlige Dele, som derpaa skulle passe nøje
sammen. Som allerede nævnt blive alle Saxe, baade store og smaa,
forfærdigede ved Smedning. De store ere i Almindelighed af Jern og kun for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
