Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Save - File
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 FILE-
egen Tykkelse. Paa Træsave opnaas dette ved at udlægge Tænderne, det vil
sige at bøje hver anden Tand noget til højre og hver anden noget til venstre,
saa at Bladet under Savningen faar mere Spillerum og Luft. Paa Metalsave
kan dette Middel ikke anvendes, da Tænderne ere saa smaa og haarde; man
opnaar da det samme Resultat ved at smede Bladet saaledes, at det aftager
jevnt i Tykkelse fra den Side, der er bestemt til at forsynes med Tænder, til
Rygsiden.
Amerikanerne have indlagt sig store Fortjenester af Savfabrikationen.
De have saaledes fundet paa ■— i Stedet for at udlægge Tænderne — med
Hammerslag at drive et spidsvinklet Stykke Staal ned over hver enkelt
Tand, saa at Tandspidsen bliver noget tykkere end det øvrige Savblad. I
Amerika benyttes der ogsaa meget Save med indsatte mejselagtige Tænder.
Stensavene ere de simplest indrettede; de have slet ingen Tænder;
men deres Arbejde udføres af skarpkantet Sand, der fra Tid til anden tillige
med Vand anbringes i Savfuren. For at forøge Arbejdsvirkningen lægger man
efter Behag Vægte paa Savrammen. Arbejderen, der sidder foran den
paa-gjældende Stenblok, fører Saven vandret frem og tilbage og tildanner paa
denne Maade Stenen til kubiske eller rektangulære Blokke, retvinklede Plader
o. s. v. Denne Tildannelse tager megen Tid, men der gaar kun lidet Materiale
tilspilde, og man anvender derfor Savning i Stedet for delvis Sprængning
overalt, hvor man har at gjøre med kostbart Stenmateriale, saa som Porfyr,
Marmor o. 1.
File. Ved Bearbejdning af de forskjellige Metaller er der intet andet
Værktøj, der finder en saa almindelig Anvendelse som Filen, der kan have
mange forskjellige Former. Ved Hjælp af Høvle- og Fræsemaskiner, Slibning
m. m. har man ganske vist i den senere Tid forstaaet til en vis Grad at gjøre
det besværlige Filningsarbejde mindre uundværligt, men de Tilfælde, hvor man
kan benytte denne Udvej, udgjøre dog et forholdsvis meget ringe Antal,
medens det i alle øvrige Tilfælde bliver nødvendigt at lade saa vel smedede
som støbte Sager undergaa en Behandling med Fil, naar de skulle have et
nogenlunde ordenligt Udseende.
Med Undtagelse af de største File, der ikke sjeldent have en
Jern-kjærne anbragt i det paa alle Sider omgivende Staal, bestaa Filene helt og
holdent af glashaardt Staal. Filen er i Virkeligheden det eneste Staalredskab,
der har og maa have den højeste Hærdningsgrad, og saaledes ogsaa det
eneste, ved hvis Tilvirkning der ikke bliver Tale om nogen Anløbning; heraf
følger fremdeles, at Filene ere meget skøre. En Fil kan derfor heller ikke,
saaledes som Tilfældet er med Saxe, Knive o. s. v. simpelthen hvæsses igjen;
naar den er bleven sløv. Længere henne faa vi dog Lejlighed til at vise,
hvorledes en sløv Fil kan gjøres brugbar igjen med meget Arbejde. En sløv
Fil af godt Staal indeholder imidlertid stedse et værdifuldt Stof til
Fabrikation af Gravstikker, Mejsler o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
