- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
188

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laase og ildfaste Pengeskabe - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

Anvendte man saaledes allerede i Oldtiden sin Skarpsindighed paa at
opfinde virksomme Laasemekanismer, er dette i endnu højere Grad Tilfældet
nutildags, og der er maaske næppe noget, hvorpaa den menneskelige
Skarpsindighed i højere Grad har forsøgt sine Kræfter. Der er ogsaa allerede for
Aarhundreder tilbage gjort mange sindrige Opfindelser med Hensyn til Laasens
Indretning. I Middelalderen stod Tyskland over alle andre Lande i kunstneriske
Metalarbejder, og Laasesmederiet stod ligeledes højt. Fra det 16de og 17de
Aarhundrede findes der kunstnerisk udsmykkede Jernskabe med kunstige
Laase, ligesom ogsaa vældige Pengekasser af Egetræ, senere ogsaa af Jern,
hvis indviklede Laase optage hele Laagets indre Side. Endnu i det forrige
Aarhundrede var Laasesmederiet mere end i vor Tid en virkelig Kunstindustri.
Laasesmeden var tillige dygtig i Ornamentik, og vi finde Dør- og
Skrinbeslag, gjennembrudte og lignende Arbejde, som nutildags kun sjeldent
udføres saa fuldendt som dengang. Det teknisk-kunstneriske Princip, der
kommer til Gyldighed i disse middelalderlige Smedearbejder, beror paa den
Ejendommelighed ved Smedejernet, at det i glødende Tilstand er et
fuldstændig elastisk Materiale, der lader sig behandle under Hammeren paa
hvilken som helst Maade, lader sig slaa ud til Plader, drive ud i Spidser,
lader sig bøje i Spiralformer og Buer. Jernstangen, der behandles af Hammeren
kan bringes til at antage Form af Grene med Blomster og Blade lige saa
vel som af Mennesker, Dyr og fantastiske Skikkelser.

Allerede medens den romanske Stil var herskende, i det 12te
Aarhundrede, gaves der udmærkede Mestere i dette Slags Arbejde, saaledes som
det fremgaar af en prægtig Kirkeport paa Notre - Damekirken i Paris. Men
det var dog først Gothiken, der har ladet Jernarbejderne bæve sig til det
højeste Trin, idet den fremkaldte en mere mangesidig Udførelse af
Ornamen-tiken, men fremfor alt idet den fremmede Overgangen fra den flade Ornamentik
til den reliefartede, hvorved Lys og Skygge fik Lejlighed til at gjøre sig
gjældende. Men denne Gothikens Blomstringstid varede kun kort, og snart
bleve de arkitektoniske Former med Urette efterlignede i Jern. Smedekunsten
forstod dog ogsaa at hævde sin Ret i det 16de Aarhundrede, under
Renais-sancen, og her maaske endnu mere afgjort end før: der viste sig en særlig
Forkjærlighed for drevet Jernarbejde, der navnlig gav sig tilkjende i Gitre
med brede og spidsfligede Blade, hvortil der ofte kom Medailloner, smaa
nøgne Figurer, o. a. Laase og Nøgler ere ogsaa i Renaissancetiden ofte
udarbejdede med kunstnerisk Dygtighed, men Bestræbelserne efter at gjøre
Mekanismen saa fuldkommen som mulig træde dog stærkt i Forgrunden til
Skade for det kunstneriske Arbejde.

Fra den Tid findes der endnu Laase, der maa betragtes som mekaniske
Mesterværker; dette gjælder saaledes om dem, der findes i Nürnbergs Museum;
de ere forfærdigede for tre Aarhundreder siden, men arbejde ikke desto
mindre lige saa godt, som om de vare ganske nye. Som Exempler paa
Laasesmedearbejde fra det 15de Aarhundrede henvise vi til Fig. 113—116;
Fig. 117 er en Gjengivelse af en nyere Laas i Renaissancestil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free