Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laase og ildfaste Pengeskabe - Yales Patentlaas - Brandfri Pengeskabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
YALES PATENTLAAS. BRANDFRI PENGESKABE.
Nøgler, naar der benyttes to Stifter at danne 100, 3 Stifter 1000 og naar
der anvendes 7 Stifter blive de forskjellige Nøglers Antal ti Millioner. Mindre
end fire Stifter anvendes aldrig i nogen Laas. Laase, der anvendes i
Pengeinstituter, have i Reglen syv Stifter. Nøglen, der har en meget bekvem Form,
er gjerne af forniklet Staal, Cylinderen som oftest af Messing. Den i Figuren
afbildede Nøgle er i naturlig Maalestok og da den kun er en Millimeter tyk,
kan den bekvemt bæres i en Portemonnaie. Fig. 153 viser en simpel
Yale-laas til en Skuffe. Den ydre Cylinder er fastskruet til Laasepladen og har
i den nedre Halvdel den med Nøglehul forsynede drejelige Cylinder. Fra
samme Etablissement leveres Pengeskabe, der kun kunne aabnes ved to
Kombinationer; disse Skabe benyttes i Banker, hvor saa Direktøren kjender den
ene Kombination og Kasseren den anden, hvoraf følger, at Skabet kun kan
aabnes, naar begge de omtalte Personer ere tilstede. Endvidere er der i den
nyeste Tid opfunden en Art Kronometerlaas, der bevirker, at Laasen kun
kan aabnes til bestemte Tider, hvilket tilvejebringes ved at sætte Laasen i
Forbindelse med et ührværk.
Brandfri Pengeskabe. Sikkerhedslaasenes egentlige Anvendelse er navnlig
til de saakaldte brand- og dirkefri Pengeskabe og Pengekasser.
Brandfriheden søger man at opnaa ved at gjøre Skabene dobbelte og fylde
Mellemrummene med et saa lidet varmeledende Stof som muligt; man opnaar nemlig
derved, at den indre Skal holdes forholdsvis kold, medens den ydre Skal er
nær ved Glødhede, saaledes at de i Skabet værende Værdipapirer kunne
und-gaa at fortæres af Ilden. Det bedste Fyldemateriale har vist sig at være en
Blanding af Alun og alkaliske Salte. Saa vidt det er os bekjendt, var
Englænderen Thomas Miliner i Liverpool den første, der anvendte dette
Stof i det omhandlede Øjemed, og han tog derfor Patent derpaa i Begyndelsen
af Fyrrerne. Efter hans Patent findes der flere indre Vægge i Kasserne og
Mellemrummene fyldte med Savspaaner, Benmel og lignende Stoffer,
fremdeles — og dette er det væsentligste — er der i Mellemrummene Beholdere
eller Rør fyldte med stødt Alun, Soda eller Potaske og Gips. Virkningen
af disse Stoffer beror paa den store Mængde Krystalvand som de indeholde;
ved Ophedningen afgive de ellers tørre Salte deres Vand, og det Hele danner
saa en Art Grød. Ved denne Afgivelse af Vand forhindres Varmen fra at
trænge ind i Kassen, og de indre Vægge holde sig derfor koldere end i andre
ikke saaledes tilberedte Kasser.
Kassens Sikkerhed mod Indbrud søger man tilvejebragt paa forskjellig
Maade; det er klart, at Sikkerhedslaasen ikke er til stor Nytte der, hvor
mau kan anvende Bor, Stemmejern og Brækstænger, og man maa derfor
benytte et haardere Materiale, hvor disse Værktøj ikke kunne anvendes. Jern
og Staal have derfor allerede fra gammel Tid været anvendte i dette Øjemed,
som det ses af Afbildningen Fig. 154, der fremstiller et med Guld og Sølv
smykket Juvelskab, et Værk af italiensk Laasesmedkunst fra det 16de
Aarhundrede. I England og Amerika, hvor Tyvene gaa tilværks med den mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
