- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
207

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Søm, Stifter, Skruer m. m. - Indledende Bemærkninger - Fabrikationen af Søm og Stifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilvirkning af Søm, Stifter, Skruer m. m,

Indledende Bemærkninger. Forskjellige Jern- og Staalvarer fortjene
Opmærksomhed saavel ved deres udbredte Anvendelse som ved den deraf
følgende Masseproduktion. Om disse Varer vel i sig selv ere mindre
iøjnefaldende, end navnlig den store Maskinindustris Frembringelser, gives der
dog ogsaa ved denne Fabrikation meget af Interesse, da den har givet
Anledning til Opfindelsen af mange sindrige Arbejdsmethoder og mange fortrinlige
Hjælpemidler.

Vi ville begynde med den simpleste af disse Fabrikationer, nemlig:

Fabrikationen af Søm og Stifter som det almindeligste Middel til at
forbinde to Dele, hvorved man tillige ofte forener en Udsmykning af Gjenstanden.

Fabrikationen af sædvanlige Jernsøm er et af de Arbejder, hvor
Haand-arbejdet endnu ser sig istand til at konkurrere med Maskinerne; thi saa
simpel som Sømmets Form er, saa store ere ogsaa Vanskelighederne ved at.
fremstille et Søm paa Maskine, naar det skal være lige saa godt som et
haand-forarbejdet. Og desuden er Sømsmedenes Færdighed saa stor, at det vil
falde vanskeligt, at konstruere Maskiner til de bedre Slags Søm, som kunne
frembringe et billigere Produkt end der kan fremstilles ved Haandarbejde.
Det er kun med Hensyn til Fabrikationen af de ordinære Sømsorter at
Maskinerne allerede for længe siden have vundet Prisen.

Smedning af Søm ved Haandkraft drives navnlig stærkt omkring
Bir-mingham og i Derbyshire. Alene omkring Birmingham i 30 engelske Mils
Omkreds tæller man c. 20,000 Mennesker, der leve af Sømsmederiet, men
som ogsaa ganske vist føre en særdeles kummerlig Tilværelse.

Indretningen af en Sømsmedie er ligesaa simpel som Arbejdsmethoden,
men saa meget des mere maa man beundre Smedens Færdighed. En lille
Herd eller Blæseovn, en Ambolt, en Blokmejsel, nogle Hammere og Tænger
og fremfor alt endel saakaldte Nageldorne til Dannelsen af Sømhovedet er
Alt hvad Sømsmeden behøver for at kunne danne sit Produkt af smalle,
firkante, valsede Jernstænger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free