Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Søm, Stifter, Skruer m. m. - Søm med blanke Hoveder - Fabrikationen af Skruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 SØM MED BLANKE hoveder, fabrikationen af skruer.
støder an imod en med en Spiralfjeder forbunden tynd Stang, op i en i
Stemplet værende Kanal, medens det konvexe Fremspring presser Skiven f
ned i Matricens Huling, der giver Hovedet den forønskede Form samtidig
med at den hule Ansats bliver presset fast om Stiften.
I den seneste Tid har man opfundet Maskiner, der samtidig udføre
alle de forhen hver for sig udførte Operationer, saasom Udklipningen af de
smaa Metalhoveder, deres Prægning til smaa runde Skaale o. s. v. En
saa-dan Maskine er f. Ex. opfunden af den franske Mekaniker Dubreuil.
Til denne Maskine benyttes Kobberet, hvoraf Hovedet skal dannes, i
Form af Strimler, medens Jerntraaden benyttes i Form af Ringe. Jerntraaden
bevæger sig stødvis nedad i vertikal Retning, Kobbertraaden derimod stødvis
fremad i horisontal Retning og modtager paa sin Vej Trykket af et lille
Stempel, der i Midten af Strimlen danner en omtrent l/ö Linie dyb Udhuling
af lidt større Diameter end den, der svarer til Traadens Gjennemsnit, saa at
denne sidste med Lethed kan stikkes ind i Hullet. Naar da Kobberstrimlen og
Jerntraaden ere komne i den rigtige indbyrdes Stilling, det vil sige, naar
Traadenden er kommen ind i den lille Fordybning udfører denne sindrigt
konstruerede Maskine den interessanteste Operation. Kobberstrimlen er ved sin
Indtrædelse i Maskinen ført ind mellem de to Dele af en Klippemaskine,
Traaden derimod ved sin Nedstigning mellem Klemmerne og Spidspressen af
en Stiftmaskine omtrent som den i Fig. 164 fremstillede. Klippe- og
Stift-maskinerne have her den Ejendommelighed, at den første arbejder modsat o:
nedefra opad, hvorved den lille udklippede Plade løftes i Vejret; Stiftmaskinen
har ingen Hovedpresse. Klippemaskinens Stempel, der bærer den lille
udklippede Plade og som ved den opadgaaende Bevægelse bringer den hen
under Traadenden, danner paa den et Fremspring for at kunne bevirke
Foreningen mellem Stiften og Kobberskiven. Herved udføres en dobbelt
Operation, idet Klemmerne, der fastholde Traaden forneden, ere forsynede
med et lille Fremspring, der trænger ind i Kobberskiven rundt om Stiften
og som frembringer en foreløbig Fæstelse af Sømhovedet i samme Øjeblik
som dette dannes ved Stukning. Sømmets Fastholdelse er tilstrækkelig til
at det kan modstaa de Stød som det faar under den videre Proces og navnlig
ved Passeringen af Skuretønden. Den fuldendte Form og store Fasthed, som
udgjør denne fortrinlige Vares fornemste Fortrin, erholder den i en anden
simplere Maskine, hvis Hovedbestanddel er en vandret ved Tryk virkende
Skruepresse. Matricen, der danner Sømmets hvælvede Overflade, har en
frem- og tilbagegaaende Bevægelse, medens Stemplet, der danner Sømmets
Udhuling, er fast forenet med Maskinstillingen. Allerede i Aaret 1869 vare
fire saadanne Maskiner i Gang i Frankrig og disse fire frembragte
daglig omtrent 170,000 Stifter, hvilket svarer til over 100,000 Pund Stifter
om Aaret.
Fabrikationen af Skruer. Tilligemed Søm og Stifter høre Skruerne til
de Smaaartikler af Metal, der fabrikeres og forbruges i store Masser. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
