Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naalefabrikationen - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naalefabrikationen.
Historisk Indledning. Tingenes virkelige Værdi er ofte helt forskjellig
fra deres Handelsværdi; den første lære vi egentlig ikke at kjende rigtigt,
førend vi blive nødte til at undvære en eller anden nødvendig Gjenstand.
Naar vi f. Ex. i Rejsebeskrivelser læse om, hvor lykkelig en Eskimokvinde
følte sig over en Gave, der ikke bestod i andet end en eneste Synaal, have
vi i samme Øjeblik en levende Forestilling om Forskjellen mellem disse to
Værdier. De ældste Tiders Mennesker benyttede vistnok udelukkende
Natur-naale, og endnu den Dag idag se vi, hvorledes Folkeslag paa Sydhavsøerne
benytte Torne og lignende, Eskimoerne Fiskeben og Afrikas Negre Jernprene
til først at stikke Huller i deres Tøjer eller Dyrehuder og derpaa at stikke
Traaden igjennem disse Huller. De gamle Kulturfolk benyttede allerede Naale
i vor Betydning af dette Ord. Dette lære vi saaledes ikke blot af det nye
Testamente (i Lignelsen, hvor Kamelen og Naaleøjet omtales), men vi finde
ogsaa, at Brugen af Synaale allerede var bekjendt for meget ældre
østerlandske Folk, hos hvilke der havde udviklet sig en vis Grad af Luxus, navnlig
i Retning af Klæder, og en saadan Luxus kan vist vanskeligt tænkes mulig
uden dette lille Instrument. I Oldtiden forstod man ikke alene at sy, men
ogsaa at brodere — »male med Naal«, som Romerne kaldte det — og dette
forudsætter Redskaber af en vis Finhed.
En lang Tid maa Naalene have bestaaet af tilspidsede Metalspidser,
hvis bageste Ende bøjedes om til et Øje; Stifterne maatte først fremstilles
ved Hamring, Filning og Slibning, men desuagtet finde vi blandt Levningerne
fra den etruskiske, keltiske, græske og gammelromerske Kultur Naale, der
ikke blot hvad smagfuld og kunstnerisk Arbejde angaar kunne tjene som
Mønstre endnu i vore Dage, men som ogsaa ere saa snildt udtænkte
Redskaber, at det først er i den nyeste Tid man atter har været i Stand til at
forfærdige lignende, der nu paa Grund af deres Hensigtsmæssighed bruges i
store Masser. Det Exempel, vi her sigte til, er den saakaldte Sikkerhedsnaal,
der nylig er bleven patenteret i England og derfra er naaet til os. Aldeles
i samme Form fandtes den imidlertid som Spænde allerede hos de ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
