- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
222

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naalefabrikationen - Synaalenes Materiale og Tilvirkningsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

SYNAALENES MATERIALE OG TILVIRKNINGSMAADE.

opfundet i Tyskland. En Arbejder kan nemlig passe fire til fem Slibemaskiner,
uden at han, saaledes som Haandsliberen, behøver uafbrudt at være i deres
Nærhed, og selv om der ikke var andet vundet derved saa har det jo
dog sin store Betydning, at ikke saa mange Mennesker behøve at udsætte
deres Helbred for Fare for at naa samme Omfang af Tilvirkning. Men
naturligvis er der intet til Hinder for at forsyne ogsaa de automatiske Maskiners
Slibestene med den omtalte beskyttende Kappe.

Slibemaskinen er en Opfindelse af Naalefabrikant Schleicher i
Schönthal ved Aachen. Naalene, som lægges foran Maskinen paa en
skraa-nende Flade, komme mellem to Kautschukskiver og føres nu frem mod
Slibestenen, hvis Omkreds er formet konkav. En dygtig Haandsliber kan paa en
Dag tilspidse omtrent 15,000 Dobbelttraade eller 30,000 Naale. Schleichers
Slibemaskine kan i en Time slibe 10,000—12,000 Dobbelttraade; da en
Arbejder, som allerede nævnt, kan
passe fire til fem Maskiner paa
engang, vil han paa en Dag med
10 Timers Arbejde kunne levere
indtil 1,200,000 Naale.

Naar Traadstykkerne nu ved

Slibning ere bievne tilspidsede i begge Ender, rejser der sig det Spørgsmaal,
om man skal afklippe dem eller fremdeles lade dem være hele til videre
Bearbejdning. Hermed have vi betegnet to forskjellige Tilvirkningsmaader,
den ældre, engelske, og en nyere, der fortrinsvis anvendes i Tyskland. Naar
Dobbeltraadene overklippes, hvad
der ogsaa sker ved Maskinsaxen
under Anvendelsen af et Maal,
følger Naalens Fladtrykning i
den afstumpede Ende. Dette
sker ved Haandkraft paa en lille

Ambolt med passende Hammer og utrolig Hurtighed. Arbejderen tager med
venstre Haand et Par Dusin Naale ad Gangen ved deres spidse Ende, brede
dem ud i en Række og giver dem med lette, hurtige Hammerslag den ønskede
Form, idet han altid træffer et større Antal Naale med samme Slag. Herved
blive Enderne dog altfor haarde for den næste Operation, Anbringelsen
af Øjet, og derfor maa Naalene altid først glødes og afkøles langsomt.

Fig. 181. Dobbelnaal efter Mærkningen.

Fig. 182. Dobbelnaal efter Gjennemstikningen.

Øjet anbringes enten ved Gj ennemslagning eller
Gjennemstik-ning. Der finder ikke nogen egentlig Boring Sted, saaledes som man i
Almindelighed tror. Det er kun ved Efterarbejdet at der kan være Tale om
at anvende en Borespids. Den gamle Maade at slaa Øje i Naalen indbefatter
to Arbejder, Mærkningen eller Granuleringen og Udhugningen. Det første
bestaar i, at Naalen med sin tykkere Ende lægges paa en opretstaaende
Staal-spids og faar et Slag under en Hammer. Derved faar den en Fordybning,
der, fuldstændig gjennembrudt, danner Øjet (Fig. 181). Gjennembrydningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free