Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naalefabrikationen - Fabrikation af Knappenaale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FABRIKATION AF KNAPPENAALE. 229
værk blev opfundet, som vi senere faa Lejlighed til at omtale, og som endnu
anvendes saa godt som uforandret, hvor Knappenaaletilvirkningen foregaar
ved Haandarbejde.
Raastoffet til Knappenaalene er næsten altid Messingtraad; Jernnaale,
der tilsidst forsynes med en blaa Anløbning eller under Opvarming sværtes
med Olie, finde dog ogsaa nogen Anvendelse som »Sørgenaale«. Traaden
behøver ofte en Forarbejdning for at blive haardere end den leveres fra
Traad-fabrikerne. Man tager derfor i Almindelighed Traaden lidt tykkere end
Naalene skulle blive og trækker den gjennem Huller i et Trækkejern. Efter
denne Forberedelse begynder selve Tilvirkningen med Traadens Retning paa
et saakaldt Rettetræ. Paa et Brædt af haardt Træ er der i Række indslaaet
syv stærke Stifter. De staa dog ikke ganske paa samme Linie, men den
første, tredie, femte og syvende Stift befinde sig lidt paa den ene Side, de
tre andre lidt paa den anden Side, saa at de egentlig danne to Rækker, der
dog staa saa nær ved hinanden, at den Traad, der trækkes igjennem, kommer
i stærk Berøring med enhver af Stifterne ug bliver nødt til at bøje sig frem
og tilbage i lette Slangebugtninger. Herved mister den sin oprindelige
Krumning og bliver fuldkomment lige. Et Par smaa Trækiler sørge for, at
Traaden ikke smutter op over Rettestifterne; naar Rettetræet er blevet benyttet
en Tidlang, har Traaden selv udhulet en Fure, der ikke slipper den løs.
Rettestifternes Stilling maa afpasses nøje efter Traadens Tykkelse;
der benyttes derfor et særligt Rettetræ med tilhørende Stifter til ethvert
Numer af Knappenaale. Naar Enden af en Traadrulle er blevet sat ind
mellem Stifterne, griber en Arbejder fat om den med en Knibtang, trækker
Traadene igjennem en Længde af omtrent 20 Skridt, kniber den af nær ved
Stifterne og bliver ved paa denne Maade, indtil hele Traadrullen er bleven
forvandlet til lange lige Stykker. Disse lægges nu sammen i Bundter paa
hundrede eller flere og afskjæres med Anvendelse af et Afskjæringsmaal i
Stykker, som i Almindelighed ere dobbelt saa lange som den vordende
Knappe-naal, altsaa ganske paa samme Maade som Tilfældet var ved Tilvirkningen
af Synaale. Maskinkraft er naturligvis til god Hjælp ved dette Arbejde, men
Afklipningen gaar dog ogsaa meget let og hurtig paa den gamle Maade ved
x\nvendelse af en Stoksax, der trædes med Foden. En Arbejder kan gjøre
omtrent sex Klip i Minutet og paa en Time forfærdige 30,000—50,000
Dobbelt-naale (Skafter).
Disse Skafter deles og tilspidses paa samme Maade, som vi have set
det under Synaaletilvirkningen, dog med den Forskjel, at Slibningen ikke
udføres paa Sandstene, men paa hurtigt roterende Staalskiver (Spidsringe)
med en Diameter af 4—5 Tommer og med Filehug i Omkredsen. Til finere
Naale bruger man i det mindste til Spidsringe med forskjellige Hug for
Grov-og Finslibning. Lige som ved Synaalenes Slibning bearbejdes ogsaa her
omtrent to Dusin Naale paa engang under stadig Rulning mellem Fingrene.
Denne Slibning er lige saa eller endnu mere skadelig for Helbredet end
Synaaleslibningen, og man søger derfor saa vidt muligt at fjerne det farlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
