Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naalefabrikationen - Hovedets Paasætning - Naalenes Indsætning i Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDETS PAASÆTNING. NAALENES INDSÆTNING I BREVE.
231
der vejer 8 —12 Pand, for at give Faldværkets Slag tilstrækkelig Vægt.
Ved en Trædemekanisme har Arbejderen denne bevægelige Del i sin Magt.
Ved Nedtrædningen gaar den op og falder derpaa ned ved sin egen Vægt.
Slagene kunne følge meget hurtigt paa hinanden, da hele Faldhøjden ikke
engang beløber sig til 1 Tomme. Vippen er saa let at passe, at endog
Drenge og Piger kunne arbejde med den. Arbejderen har en Mængde Skafter
og Spindelstykker liggende foran sig; han griber et Skaft, stikker dets spidse
Ende ind i Bunken med Spindelstykkerne, hvoraf da strax et eller andet vil
sætte sig paa Skaftet; hurtigt skyder han det nu hen mod Hovedenden, holder
Naalen saaledes, at Spindelstykket kommer til at ligge i Understemplet, træder
med Foden og lader Overstemplet falde 4—6 Gange ned, idet han stadigt
drejer Skaftet, som han slet ikke slipper under dette Arbejde; Skaftet
stikker nemlig saa langt uden for som nødvendigt for at holde det; den lille
Ambolts eller Understemplets Arbejdsflade er, lige som Overstemplets, kun
3—4 Linier i Kvadrat. Ved Bankningen af den bløde Spindeltraad i Vippens
Hulform faar Knappenaalens Hoved en saa stor Fasthed, at det næsten aldrig
hænder, at det gaar af. Hvad der ogsaa bidrager til at holde fast paa
Hovedet, er den skarpe Kant, som er fremkommet ved Skaftets Afklipning,
og som nu bliver arbejdet ind i Hovedets Masse.
En Arbejder kan daglig sætte Hoved paa 10,000 à 15,000 Naale;
imidlertid har man ikke villet lade sig nøje hermed, men har forsøgt ved
Maskiner at forøge Produktionen yderligere.
Efterat Naalene have faaet deres Hoveder paasatte og saaledes ere
færdige fra Formens Side, maa de befries for Smuds og bejtses blanke igjen;
dette sker ved Kogning med Vinstenopløsning eller meget fortyndet
Svovlsyre, ofte lægges Maalene i en Tromle med Bejtsemidlet, og dettes Virkning
forøges saaledes ved den mekaniske Skuring. De bejtsede og omhyggeligt
renvadskede Naale ere nu helt færdige, hvis de skulle have deres gullige
Farve; vil man derimod have dem hvide — hvad der som oftest er Tilfældet
— hvidkoger man dem med Tin. Naalene blive i denne Hensigt lagte i en
fortinnet Kobberkjedel med Vand og en vis Mængde Vinsten samt fint kornet
Tin eller Tinspaaner, eller ogsaa med Tinsalt, og det hele bliver nu kogt
saa længe — P/2 eller 2 Timer — indtil Naalene ere bievne smukt hvide
ved et Tinovertræk. Den vinsure Saltopløsning optager ved denne
Behandling en vis Mængde Tin, der dog strax igjen afsætter sig paa Messinget, paa
samme Maade som blankt Jern øjeblikkelig overtrækkes med et tyndt Lag
Kobber, naar det dyppes i en Opløsning af Kobbervitriol. De hvidkogte
Naale blive vadskede omhyggeligt, tørrede ved Rystning med Savspaaner eller
Klid, som derpaa atter fjernes, og tilsidst maaske igjen polerede i en
omdrejende Tromle med Klid.
Naalenes Indsætning i Breve. Knappenaalene forekomme i Handelen enten
i uordnede Masser, lige som Søm, og sælges da efter Vægt, eller ogsaa ere
de indstukne i Papir i et bestemt Antal og i en bestemt Orden, saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
