Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Blik - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING.
235
Birmingham lidt efter lidt gjorde denne Indførsel overflødig, og Birmingham
har siden den Tid været Hovedsædet for Tilvirkningen af alle Slags
Kobber-og Messingvarer.
Jernkarrene forfærdigedes af Smede, indtil man lærte at støbe dette
Metal; fra nu af var det Støberierne, som udførte det meste af dette Slags
Arbejde. Fortinningen af saadanne Kar skete simpelt hen paa den Maade,
at det smeltede Tin med Blaar blev indgnedet paa Jernkarrets ophedede
Inderside.
Senere udfandt man bedre Fortinningsmethoder og anvendte dem ogsaa
umiddelbart paa Jernpladerne. Med dette Fremskridt, Opfindelsen af
Hvid-blik, var Grunden lagt til en langt mere omfattende Blikvareindustri. Kunsten
at fortinne Jernblik skal i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede være
opfundet i Böhmen, hvorfra den Aar 1620 kom til Sachsen. Det var tyske
Arbejdere, som man indkaldte, der først lærte Englænderne og derpaa
Fransk-mændene Fortinningskunsten; Englænderne kastede sig over denne med største
Iver, og det engelske Blik har stadigt vidst at hævde sit Ry ikke alene paa
Grund af Tinnets Fortræffelighed men ogsaa fordi man altid anvender meget
omhyggelig valset Blik.
Den, der bruger det meste Blik af de almindelige Metaller, Jern,
Kobber, Messing og Zink, er Blikkenslageren; en ikke ubetydelig Del
gaar dog ogsaa gjennem andre Hænder, saaledes til Gjørtleren, Knapmageren,
Laasesmeden m. fl. De bekjendte Blikskeer er heller ikke
Blikkenslagerarbejde, men ere Gjenstand for en særlig lille Industri. Medens de Fornemme
tidligere spiste med Sølvskeer, Mellemklassen med Tinskeer, maatte de ringere
Stænder i Almindelighed nøjes med Træskeer; Kleinsmeden og
Sporefabrikanten søgte at erstatte disse sidste med Jernskeer, som de først smedede
paa almindelig Maade og derpaa udarbejdede videre med Filen. Da var der
Aar 1710 to Arbejdere i Baierfeld i de sachsiske Erzgebirge, som fandt paa
at udhamre Skeerne i en tyk Jernplade og derefter at udhamre Fordybningen.
Herved muliggjordes en Massetilvirkning, og denne Industri udbredte sig nu
til andre Egne, hvor den har holdt sig indtil vore Dage, om end ikke i samme
Udstrækning som tidligere.
I det forrige Aarhundrede, lige som ogsaa i Begyndelsen af det
indeværende Aarhundrede, stod Blikkenslageriet i det hele taget paa et temmelig
lavt Standpunkt; Tilvirkningen indskrænkede sig til de almindeligste
Hus-geraadsartikler og i det højeste til nogle smaa Bygningsdele. Blikkenslagerne
maatte ifølge Lavsbestemmelserne kun anvende Sort- og Hvidblik; Messing
anbragtes kun undertiden som Udsmykning. Blikvareindustrien har imidlertid
fulgt med under den hurtige Udvikling, som hele Næringsvæsenet har faaet i
den senere Tid. Den har tillige vundet betydeligt i Omfang, og derfor kan
den navnlig takke Fremkomsten af de lakerede Blikvarer, Behandlingen paa
Drejebænken og Indførelsen af nye Arbejdsmaterialer, saa som Zinket, hvis
mangesidige Anvendelighed navnlig til Gjenstande, der komme i Berøring med
Vand, anerkjendes og tilgodegjøres mere og mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
