Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Staalpennefabrikationen - Indledende Bemærkninger - Raastoffet og dets Forberedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. RAASTOFFET OG DETS FORBEREDNING.
247
optoge Kampen med den, at den maatte erklære sig for overvundet og.
bekvemme sig til for Fremtiden at føre en højst beskeden Tilværelse.
Staalpennefabrikationen har som bekjendt sit Udspring i England, og
her har den endnu sit Hovedsæde, næsten udelukkende i Birmingham.
Efter Forlydende skulle de første Staalpenne være bievne forfærdigede her
allerede Aar 1803 af en Fabrikant ved Navn Wise; men Spekulationen synes
ikke strax at have havt det rette Blik for Betydningen af den nye Artikel,
thi først 20 Aar efter begyndte de Anstrengelser, der skulde gjøre Staal
-pennen til en Verdensvare, og hvis Tilvirkning meget snart skulde skaffe en
Mængde Arbejdere Beskjæftigelse.
For Øjeblikket findes der i Birmingham 4 Fabriker af første Rang,
5 à 6 af anden, og tilsammen tilvirke de 15 Millioner Staalpenne om Ugen,
hvortil der medgaar 300 Centner Staal. Foruden i England fæstede den nye
Industrigren først Rod i Frankrig, hvor der findes Fabriker i Boulogne, Aigle
og Paris; allerede for flere Aar siden tilvirkede disse Fabriker over 200
Millioner Staalpenne om Aaret. Tysklands vigtigste Staalpennefabrik findes i
Berlin og tilhører Firmaet Heintze & Blankertz; Tilvirkningen skal beløbe sig
til henimod 100 Millioner Staalpenne aarligt.
Firmamærkerne, som findes indtrykte i Pennene, afgive iøvrigt ikke
nogen absolut Garanti, thi ved Bestillinger i Masse hos Fabrikanterne i
Birmingham kan man faa Staalpennene stemplede ganske som man ønsker det.
Kaastoffet og dets Forberedning. Det er baade en lang og en interessant
Række Behandlinger og Bearbejdninger, et Stykke Staal maa gjennemgaa,
førend det kan anvendes som Skrivemateriale. Støbestaal af det bedste
svenske Jerp er det, der ved sin Finkornethed fortrinsvis egner sig hertil,
men det er ofte for kostbart til de billigere Sorter, og de forfærdiges derfor
af simplere Materiale.
Staalet kommer i Almindelighed fra Staalværkerne i store Blokke, det
svenske Staal i Skiver, der ere 4V2 Fod lange og l1’2 Fod brede. Det første
Arbejde i Staalpennefabrikerne bestaar nu i at save disse Stykker i smalle
Lister eller Stænger. Den næste Proces er en 10—12 Timers Glødning af
disse Stykker i Jernkasser, der i en Stenovn blive udsatte for fuld
Hvidglød-hede. Herved mister Staalet sin oprindelige altfor store Haardhed og bliver
først nu skikket til videre Bearbejdning. Staalet bliver derpaa underkastet
Behandling i roterende Tromler med Slagger og lignende, hvorved det befries
for Blærer og andre Ujevnheder, der ere opstaaede under Glødningsprocessen.
Det bliver nu paa Valseværkerne forvandlet til Blik af passende Tykkelse.
Hvert Metalstykke skydes nemlig ind mellem flere Par Staalvalser, der drejes
ved Maskinkraft, gaar imellem dem og kommer ud paa den anden Side
betydeligt fortyndet og forlænget (Fig. 193). Ved paa denne Maade flere Gange
at gaa mellem Valser med stedse mindre indbyrdes Afstand forvandles
Staal-stykket tilsidst til et langt tyndt Blikbaand, der er 2’/2 Tomme bredt, altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
