- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
250

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Staalpennefabrikationen - Forberedende Arbejder - Fuldendelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

FORBEREDENDE ARBEJDER. FULDENDELSEN.

der nøjagtigt passer ind i Prægestokkens Fordybning. Metalpladen, der nu
er blød og har tabt al sin Spændighed, føjer sig let efter denne Omformning,
ou dermed er Pennen færdig hvad Formen angaar; kun Spalten mangler endnu.

Nu gjælder det om at gjengive Metallet Staalets Egenskaber. Pennene
rødglødes derfor i store Masser paa engang og styrtes derefter hurtigt i et
Kar med Olie eller Vand. Hærdningen i Vand alene anvendes vist kun
ved de simple Sorter, og hermed er saa denne Proces tilendebragt for disses
Vedkommende. Ved den mere gjennemgribende Hærdning med Olie antage
Pennene Staalets Haardhed men blive samtidigt saa skøre som Glas, og denne
sidste Ulempe maa derfor afhjælpes hurtigst muligt. Pennene renses derfor
med Savspaan lor den Olie, der klæber ved dem, og opvarmes derefter i
roterende Tromler, der senere anvendes ved Bronceringen, omtrent paa samme
Maade som naar man brænder Kaffe. Herved opnaa Pennen den Grad af
Haardhed, som de for Fremtiden skulle beholde; samtidigt ere de imidlertid
bievne forurenede ved et Overtræk af Ilte, der maa skaffes bort, og dette
sker i en anden roterende Cylinder, hvor skarpt Sand eller pulveriseret
Teglsten udgjør det Middel, hvor Varen befries for Ujevnheder og skures blank.

Fuldendelsen. Pennene komme nu til Slibesalen, hvor en Mængde
Smergelskiver holdes i hurtig omdrejende Bevægelse, en over hvert
Arbejdsbord. I den store Sal hersker der en næsten lydløs Virksomhed; en Fjerdedel
af hele Arbejdsstyrken er uafbrudt sysselsat her. Enhver af Pennene fattes
med en Tang eller med Haanden og trykkes et Øjeblik mod Slibestenen,
hvorved den øvre Del af Spidsen bliver en Smule afslebet. Slibningen sker
enten blot i en eller i to Retninger, saa at Spidsen først træffes paalangs og
dernæst paatvers. Pennens Godhed afhænger hovedsagelig af Slibningen.
Den tilsigter at gjøre Spidsen tyndere lidt efter lidt, hvorved dens Bøjelighed
forøges. En anden Følge af Slibningen er at Spidsens to Halvdele komme
til at slutte bedre sammen. Overhovedet har Slibningen samme Hensigt, som
man søgte at opnaa paa de gamle Gaasepenne ved at afskrabe dem paa det
Sted, hvor Spidsen skulde anbringes.

Det sidste Arbejde under Pennens Tildannelse er Anbringelsen af
Spalten. Enhver af Pennene lægges derfor op paa en lille Maskine, der
aldeles ligner de foregaaende, og hvor Arbejdersken ved Tryk paa en
Vægtstangsarm faar et Staalstempel til at gaa ned og skjære Spalte (Fig. 196).
I Salen, der er opfyldt af Arbejdersker, hører man kun den sagte Lyd af de
klippende Maskiner. Arbejderskernes vigtigste Opgave bestaar her i nøje at
passe paa, at hver Pen kommer til at ligge paa det rette Sted. For at
opnaa dette, er Maskinen forsynet med særlige Indretninger. Spaltens Skjæring
og Sideindskjæringerne, som ere anbragte paa et tidligere Standpunkt, ere
egentlig Saxesnit. Paa det Sted, hvor Spalten skal frembringes, er
Understemplet nemlig afbrudt lodret og danner en skarp Kant; paa denne Kant
kommer Pennens Spids til at ligge saaledes, at den ene Halvdel skyder ud
derover. Naar nu Overstemplet gaar ned paa denne Side og med en lige saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free