Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Indledende Bemærkninger - Uhre med Hjul og Lodder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. UHRE MED HJUL OG LODDER.
Fig. 205. Et Vanduhr.
vandgivende Hoveder og en lille kasseformig Vandbeholder A. Det øvre Hoved
staar i Forbindelse med en stor Vandbeholder, der ikke ses paa Afbildningen,
og hvorved Vandstanden i A stadigt holdes i samme Højde. Fra A løber
Vandet gjennem det nedre Hoveds Mundstykke ud i Skabets nederste Del. I
Uhrskivens Midte befinder der sig en Viseraxel, om hvilken der er viklet en
Snor. Denne Snor bærer i den ene Ende en Vægt C, men i den anden en
Klokke, D, der flyder paa Vandet. Efterhaanden som denne Klokke hæver
sig ved Vandets Stigning, synker ’Ogsaa Modvægten C, og saaledes drejer
Axlen B med sin Viser sig paa den Maade at den angiver Tiden. Det vil
imidlertid let indses, at der ikke kan opnaas nogen høj Grad af Nøjagtighed
paa denne Maade.
Paa samme Maade som Vanduhrene
virke ogsaa Timeglassene, der allerede vare
kjendte i Oldtiden, dog med den Forskjel, at
den øvre Beholder af Glasset, der er fyldt med
Sandmassen, paa en vis bestemt Tid, omtrent
1 Time, udtømmer sit Indhold i Glassets nedre
Halvdel, hvorefter Glasset vendes, og det
samme Forløb gjentager sig.
Uhre med Hjul og Lodder. Tandhjulet
maatte naturligvis være opfundet, førend de
nu brugte Hjuluhre kunde forfærdiges. Denne
Opfindelse gaar dog ogsaa meget langt tilbage
i Tiden, thi allerede 250 Aar f. Kr. kom
Ar-kimedes eller — som det ogsaa paastaas —
hundrede Aar tidligere Aristoteles paa den
Tanke at anvende denne Bevægelsesmekanisme.
Nogle Forfattere mene, at en vis Pacificus
fra Verona, der levede omtrent Aar 850, har
været den første, der tilvirkede Uhre med
Lodder og Vindfang, medens derimod andre
paastaa, at Saracenerne vare de egentlige
Opfindere af Hjuluhrene og at Korsfarerne have
bragt denne Opfindelse med sig tilbage til Europa.
Hjuluhrenes Historie er saaledes endnu indhyllet i Mørke, og det eneste,
der kan siges med Vished, er at saadanne Uhre med Gang og Uro —
rigtignok meget ufuldkomment udførte — benyttedes i Midten af det 14de
Aar-hundrede. De vare dog dengang endnu baade sjeldne og kostbare. Der er
endel, der taler for, at de først forfærdigedes i Tyskland; man ved i det
mindste, at den franske Konge Karl V. Aar 1364 lod en tysk ührmager,
Heinrich von Wiek kalde til Paris for at istandsætte et Loduhr med
Slagværk. Augsburg fik sit første Taarnuhr med Hjul Aar 1364, Breslau Aar
1368, Strassburg paa sin Domkirke Aar 1370, Nürnberg først Aar 1462.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
