Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhre med Hjul og Lodder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
UHRE MED HJUL OG LODDER.
Hvis alle Maskineriets Dele stedse ensformigt kunde gribe ind i
hverandre, vilde man have en regelmæssig Viserbevægelse, der egnede sig vel til
en nøjagtig Tidsmaaling; men dette er desværre ikke Tilfældet, end ikke paa
de mest fuldendte Uhre, og var det naturligvis endnu mindre paa det lave
Standpunkt, Mekaniken indtog dengang disse ældre Uhre bleve forfærdigede.
Disse Uhre opfyldte derfor ingenlunde tilfredsstillende deres Hensigt, selv om
man stillede beskedne Fordringer i saa Henseende, og deraf kom det ogsaa,
at Vanduhrene endnu en Tidlang kunde holde sig ved Siden af dem, da de
gik rigtigere.
Der indførtes en meget væsentlig Forbedring af Hjuluhrene derved at
man satte Gangen i Forbindelse med et regulerende Organ, der ved sin
uforanderlige Svingningstid virkelig frembød et Tidsmaal, saa at Hjulværket nu
blot fik til Opgave at mangfoldiggjøre dette lille Tidsmaal, tælle dets
Gjen-tagelser og angive det paa Uhrskiven ved Hjælp afviserne. Dette skete, da
man forsynede Uroen med en Spiralfjeder eller, endnu bedre, udelod den og
erstattede den med Pendulet. Saaledes fremkom Penduluhret ved Siden af
Urouhret; den sidste Mekanisme passer godt til mindre Uhrværker, medens
Pendulet er den hensigtsmæssigste Regulator for større Uhre.
Galilei, der i Aaret 1639 havde opdaget Loven for Pendulet, kom
ogsaa først paa den Tanke at benytte Pendulsvingningerne til Maalniug af
Tiden. Hertil behøves egentlig kun, at man tæller de Svingninger,
Sekundpendulet gjør i den Tid, der skal maales; thi selv om Svingningsbuen aftager
lidt efter lidt, bliver Svingningstiden dog den samme. Galilei og efter ham
nogle andre Astronomer benyttede virkelig ogsaa Pendulet paa denne Maade
ved deres Iagttagelser. Saa simpelt dette Instrument end er, medfører dets
Anvendelse dog den Ulempe, at man stadigt maa have det for Øje, naar
man skal kunne tælle Pendulets Svingninger; hertil kommer, at
Svingningsbuen snart aftager saa meget, at den næppe bliver til at iagttage. Det var
derfor meget velkomment, da den hollandske Fysiker Huyghens en kort Tid
efter, omtrent Aar 1657, fik den heldige Ide at tilvirke et Uhr, i hvilket han
forenede Galileis Pendul med det gamle Hjuluhr. Fra nu af var det muligt
for Uhrmagerne at tilvirke Uhre, der gik langt bedre end de gamle. Det var
navnlig Astronomerne, der kom til at høste stor Fordel af denne Opfindelse.
Ved de nu brugelige Uhre maa man skjelne mellem fire væsenligt
forskjellige Dele:
1. Bevægelsesapparatet, hvis Drivkraft bestaar i en Vægt eller en
Fjeder, fra hvilken Bevægelsen udgaar og vedligeholdes.
2. Hjul værket, et System af Tandhjul, der gribe ind i hverandre,
hvorved ikke blot Viserne faa en ensformig Omdrejning, men ogsaa
en anden Del, nemlig
3. Regulatoren (Pendulet eller Uroen) faar sin Bevægelse.
4. Gangen, hvorved Regulatoren sættes i Forbindelse med Hjulværket
og saa vel Uhrværket hindres i at løbe for hurtigt ud, som
Regula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
