Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhr med Uro - Fjederhus og Snække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
UHRE MED URO. FJEDERHUS OG SNÆKKE.
gaar gjennem hele Værket og bærer i sin ene Ende Minutviseren. Fjeder og
Regulator maa selvfølgelig stemme saaledes overens, at denne Axel netop
drejer sig en Gang i Timen. Drevet P, der sidder paa samme Axel, griber
ind i Hjulet Q og drejer dette og Drevet B, hvilket atter driver Hjulet 5.
Dette sidder paa et Hylster, gjennem hvilket Minutviserens Axel gaar frit.
Dette Hylster naar ogsaa ud gjennem Uhrskiven, og paa dette sidder
Timeviseren. Drevet P har 8 Tænder, Hjulet Q 24, altsaa bevæger dettes Axel
sig tre Gange saa langsomt som Axlen E; fremdeles har Drevet B 8 Tænder
og Hjulet S 32, og som Følge heraf bliver Bevægelsen yderligere fire Gange
saa langsom. Hylsterets og Timeviserens Hastighed er derfor kun V12 af
Minutviserens og dens Axels; den første bevæger sig en Gang omkring,
medens denne gjør tolv Omløb.
Viserværkets Bevægelse beror saaledes helt og holdent paa Axlen E.
Men, for at man skal kunne stille Uhret, maa der findes en Indretning, saa
at Viserne alene kunne stilles frem eller tilbage, uden at hele Uhrværket
kommer til at deltage i Bevægelsen. Axlen E bestaar derfor af to Stykker,
der ere saaledes sammenføjede mellem Drevene D og P, at en cylindrisk Tap
i Enden af det ene Stykke gaar ind i en Udhuling i det andet. Gnidningen
mellem de to Stykker er tilstrækkelig til at holde dem sammen under Uhrets
Gang som et eneste Stykke, saa at Bevægelsen, uden at der finder nogen
Glidning Sted, forplantes fra P til Q, B, S og Viserne. Drejes derimod
Minutviseren, dreje Viserværkets Hjul og Drev sig ganske vist ogsaa, og
ligeledes Timeviseren, men Axlens nedre Del tillige med Drevet D staa stille,
da hele Gangværket sætter sig imod Omdrejningen, og denne Modstand er
større end Friktionen mellem Axlens sammenføjede Dele. Heraf vil det være
indlysende, hvorfor man kun maa dreje paa Minutviseren, men ikke paa
Timeviseren, thi herved vilde Modstanden hos Axlen angribes og forlægges til ad
en betydelig Omvej Enden af en saa lang Vægtstangsarm, at den korte Arm,
Timeviseren, enten vilde gaa af eller løsnes.
Som man ser, driver Fjederhustappen hele Mekanismen ved Hjælp af
Hjulet C. Hvis dette var fast paa sin Axel, vilde under Uhrets Optrækning
hele Værket, Viserne indbefattede, drives lige saa meget tilbage, som det
først var gaaet fremad. Men nu er Hjulet C bevægeligt paa Axlen, og kun
Spærhjulet B, der ligger over det, er fast. Ved Gangen fremad trykker den
Spærhage, der sidder paa Hjulet C, ved en Fjeder mod en Spærtands lige
Side, og Hjulet C deltager saaledes i Bevægelsen, som om det sad fast paa
Axlen; naar man derimod ved Optrækning med Uhrnøgle drejer Værket
tilbage, glider Spærhagen paa Tændernes skraanende Sider, hvad der
frembringer den bekjendte knækkende Lyd, og Hjulet C bliver i Ro.
Fjederhus og Snække. For at bringe en større Regelmæssighed i
Fjeder-uhrenes Gang, end det var muligt med den gamle Indretning, indførtes
Spindelen eller Snækken med sin Kjede. Fjederen ligger* her indesluttet i en
Kapsel, Fjederhuset, og sidder med sin indre Ende paa en faststaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
