Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Fjederhus og Snække - Forskjellige Gangsystemer - Tilbagevigende Gang - De hvilende Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
FORSKJELLIGE GANGSYSTEMER. TILBAGE VIGENDE GANG. DE HVILENDE GANGE.
dreje den enten til den ene eller til den anden Side, undergaar Fjederen en
Formforandring og søger paa Grund af sin Spændighed at antage sin forrige
Form. Dette sker under Svingninger, der stemme fuldkomment overens med
Pendulets. Fjederens Spændighed bevirker her aldeles det samme som
Tyngdekraften ved Pendulbevægelsen.
Forskjellige Gangsystemer. For at gjøre Uhrenes Gang saa regelmæssig
og deres Tidsangivelser saa rigtige som muligt, har man efterhaanden forsynet
Værkerne med et større Antal yderligere Forbedringer og nye Mekanismer.
Foruden den mere hensigtsmæssige Form, man har givet Hjulets Tænder og
andre Dele, samt de Bestræbelser, der gaa ud paa at indskrænke
Gnidningsmodstanden til det mindst mulige, maa vi nu her særligt omtale de forskjellige
Gang mekanismer og Indførelsen af Kompensationen.
I det foregaaende have vi allerede talt om Gangmekanismerne i
Almindelighed og beskrevet de ældste, men tillige mest ufuldkomne Arter af
disse. Der gives dog ganske andre og langt mere hensigtsmæssige
Indretninger af dette Slags, og overhovedet kan man nu skjelne mellem fire
forskjellige Gangsystemer, nemlig: 1) den tilbagevigende Gang, 2) den hvilende
Gang, 3) den frie Gang og 4) Gang med konstant Kraft.
Tilbagerigende Gang. Til dette Slags Gang hører den allerede omtalte
Spindelgang (Fig. 208) og det ligeledes omtalte Anker (Fig. 209 og 210).
Spindeigangen er den ældste Indretning af dette Slags, men man
kjender dog ikke noget til dens Oprindelse. Den blev udtænkt til Brug i de
ældste Uhre med Uro, men blev senere, i Mangel af bedre, ogsaa anvendt i
Penduluhre. Anvendt i disse medfører den dog den væsentlige Ulempe, at
Pendulet maa have en stor Svingningsbue og staar derfor i afgjort Strid med
den fysiske Grundsætning, at kun smaa Pendulsvingninger ere isokrome
(udføres i samme Tid), og at Pendulet derfor kun maa have en meget lille
Svingningsbue i et Uhr, der skal gaa sikkert.
Det blev derfor hilset med Glæde som et betydeligt Fremskridt, da
William Clement i London Aar 1680 opfandt Ankergangen. Nu anses
dog ogsaa denne Mekanisme som meget ufuldkommen, og denne Dom rammer
i det hele taget alle tilbagevigende Gangsystemer. Man indvender nemlig
med Rette imod dem, at de virke alt for meget stødvis, hvorved de i
betydelig Grad skade Regelmæssigheden i Pendulets eller Uroens Svingninger.
De hvilende Gange. Dette Slags Gange have deres Navn deraf at ved
deres Virkning Stighjulet kommer i fuldstændig Hvile under endel af
Pendulets eller Uroens Svingninger. De ere næsten helt og holdent frie for de
Fejl, der klæbe ved de tilbagevigende Gange; ved deres Virksomhed udjevnes
ikke blot Drivkraftens (Loddets eller Fjederens) Ujevnheder, men de smaa
Uregelmæssigheder i Bevægelsen, der fremkaldes ved Gnidningsmodstanden i
Hjulværket, og som aldrig kunne undgaas fuldstændigt, hæves ogsaa. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
